Guld og sølv til FAK66

Lene og Kirsten på én af deres utallige træningsture i vinterperioden

Lene og Kirsten på én af deres utallige træningsture i vinterperioden

FREDERIKSHAVN:Søndag 21. maj deltog seks løbere fra FAK66 i Copenhagen Marathon, der samtidig var afvikling af Danmarksmesterskabet. Trods det lidt kølige vejr med regn ved afslutningen, gennemførte ca. 4600 løbere med gode tider, idet første mand over målstregen brugte 2.24 timer og hurtigste kvinde 2.49 timer. De lokale løbere klarede sig flot, især Lene Andersen, der vandt guld i DM for kvinder 50-54 år, og hun blev samlet nr. 17 ud af 740 gennemførende kvinder med tiden 3.14.23, og Kirsten Søborg, der vandt sølv i DM for kvinder 35-39 år, og som blev nr. 16 med tiden 3.13.37. Herrerne fra FAK66 klarede sig også godt, og fik følgende resultater: Mark Linden blev nr. 9 ved DM i 30-34 år og nr. 145 af 3845 gennemførende i tiden 3.02.04. Frede Andersen nr. 6 ved DM i 40-44 år og nr. 63 med tiden 2.51.10. Pierre Sjøstrand blev nr. 13 ved DM i 35-39 år, nr. 224 med tiden 3.08.31 (personlig rekord). Ole Christensen blev nr. 5 i DM i 35-39 år, nr. 37 med tiden 2.45.29 (personlig rekord).

Breaking
Oversvømmelser efter dobbelt skybrud
Luk