Guld til Axelsen
Bordhockeyspiller har vundet i flere lande

Bjarne Axelsen har vundet den ene medalje efter den anden. Arkivfoto Pressefotograf xxxxxxxxx
BRØNDERSLEV:Den lokale bordhockeyspiller Bjarne Axelsen fra Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev vandt i denne uge Bergen Open 2013 i den norske by Bergen.
Dermed føjede Bjarne Axelsen endnu et land til listen over lande hvor han nu har vundet nationale rankingturneringer.
I denne sæson er det således blevet til den første guldmedalje nogensinde i både Kroatien i oktober, Slovakiet i november og altså nu Norge i marts 2013.
I finalen besejrede Bjarne Axelsen Norges bedste spiller Yngve Aasheim fra Trondheim med 4-1 i sæt.
Inden da var det blevet til sejre på 4-3 i sæt i kvartfinalen mod Arne Johannes Holmin fra Bergen og 4-2 i semifinalen mod Jørn Moldvær fra Tønsberg.
Den lokale klub Fremad Eagles er i øvrigt arrangør af DM 2013 i bordhockey der løber af stablen sidste weekend i marts.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.