Brønderslev

Guld til billardspiller

BRØNDERSLEV:Det blev til guld til Jane Christensen fra Billardklubben Brønderslev ved de jyske mesterskaber, der blev afviklet i Balling. På andenpladsen kom Charlotte Kristiansen, der dermed fik sølvmedalje. Det betyder, at de to kvinder er i semifinalen om UM (Unionsmesterskabet). - Vi har endnu ikke fået spilletidspunktet oplyst fra Jydsk Billard Union, fortæller turneringsleder Jørn Damsgård. Jane Christensens totale score over hele dagen var på 600, og hun brugte 112 indgange. Det gav et totalsnit på 5,35. Charlotte Kristiansens total-score var på 522, og hun brugte 124 indgange, og det gav et totalsnit på 4,20.