Guld til Hobros badmintonspillere

HOBRO:Fjerboldene er landet og lagt i hangar for sommeren, men de har fået mange smæk og flyveture i Hobro Badmintonklub i de seneste måneder. Præcision i slag og hurtighed i bevægelserne har givet klubben fine resultater i sæsonens slutfase. Senest deltog to ungdomshold i DBFs jyske mesterskaber for hold i Brønderslev. Her vandt U13C guld og U13D bronze. På seniorsiden er der også vundet medaljer. Ved DGIs landsmesterskab i Frederica vandt Stig Stendrup guld i herresingle i gruppen +45B, og Ole Møller vandt guld i veteranklassen. Disse to herrer vandt ligeledes guld i herredouble i +45B. Ved de jyske mesterskaber for senior fik Leif Søndergård guld i herresingle i gruppen +35B og Stig Stendrup fik guld i herresingle i +45B. Claus Johansen og Leif Søndergård fik sølv i herredouble +35B.

Forsiden