EMNER

Guldagers uforglemmelige Grønland

Når Ældre Sagens medlemmer samles i Karlsvognen, skal de se moskusokser

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Niels Guldger har monteret kraniet fra en havkat, 22 kilo, som nu er en af mange souvenirs. Foto: Erik Sahl

SALTUM:- Som dreng på Fårup Skole drømte jeg ikke om, at jeg skulle komme verden rundt. Den 62-årige Niels Guldager har stadig den nu nedlagte landsbyskole i gåafstand. Han og hans kone, Karin Guldager, bor i Saltum og i omkring 20 år drev han Guldager Vægt & Maskiner. Men der var også rejserne. Med og uden jagt. Mandag aften fortæller han om en af dem, når Ældre Sagens Pandrup Lokalkomite samles i Karlsvognen i Jetsmarkhallen. Han tager publikum med til Grønland. Til den lille del, som han havde lejlighed til at kigge nærmere på i løbet af en måned ved denne tid i fjor. Udgangspunktet var Grønlands Kommando Grønnedal i Sydgrønland. Den ligger få kilometer fra den nedlagte kryolit mineby Ivittuut i bunden af Arsukfjorden. - Min nevø er telegrafist på Grønnedal og da jeg fyldte 60, inviterede han mig. Det blev ikke til noget, for som selvstændig kunne jeg ikke tage fri i flere uger. Lige før jeg fyldte 62, var han hjemme, og jeg sagde: Nå, Per. Nu vil jeg gerne komme, fortæller Niels Guldager. Han fik en bolig stillet til rådighed og så fløj tiden ellers med at fange og skyde sin egen mad, plukke bær, sejle, samle smykkesten og snakke med folk. - Jeg mødte mange dejlige mennesker og torskene bed. Jeg kunne leve af fisk. Når jeg vandrede i fjeldet og fiskede fra klipperne, så jeg mig omgivet af moskusokser. Det var pragtfuldt, mindes han. Selv om Niels Guldager er ivrig jæger i V. Hjermitslev-Saltum Jagtforening og er med i jagt i Sverige, hvor han har skudt elg, følte han sig ikke fristet af moskusokserne. - Jeg kunne godt få lov til at skyde en, men ville ikke give 20.000 kr. for det. Når jeg fiskede, stod de og kiggede 40-60 meter fra mig uden at være bange. Det er pragtfulde dyr og det ville ikke være jagt for mig, hvis jeg fik en udpeget til at skyde. Derimod elsker jeg at skyde ænder, når jeg sidder i Nørholm sammen med min ven på 81 år, fortæller han. Så oplevelserne med moskusokser lever op til lokale advarsler, han fik om dem: Hvis én rejser sig og går imod dig, er det dig, der løber. Foruden 800 fotografier og tre videofilm, som han har sorteret i forud for foredraget, hjembragte han i massevis af sten. - Jeg havde købt en rygsæk til dem, da jeg skulle hjem. Den skulle i håndbagagen. Men den var næsten ikke til at løfte. Niels Guldager vil lære at slibe sten, når han ikke har andet at lave, som han siger. Men planer er der nok af. - Så snart min kone går på efterløn, skal vi ud at rejse. Vi har en niece i New Zealand, en god ven i Canada, venner i Schweiz og Spanien og nogle italienere, som vi mødte to år i træk på en campingplads, da vores dreng var lille. Han er 40 og vi er stadig i forbindelse med dem. Jeg vil også gerne se mere til Grønland, så... Vi har været i Saudi Arabien tre gange, da min søn og svigerdatter boede dér. Men det har jeg holdt foredrag om, tilføjer han.