Hobro

Guldbageren Hobro er lukket

Økonomien tvang ejerne til at dreje nøglen om

Guldbageren Hobro er lukket på grund af skrantende økonomi. Foto: Zarah Grothe

Guldbageren Hobro er lukket på grund af skrantende økonomi. Foto: Zarah Grothe

HOBRO:Lukket, lukket, lukket.

Beskeden på Guldbageren Hobros glaspartier er ikke til at tage fejl af. Butikken har holdt åbent for allersidste gang. Det bekræfter Britta Ambo, kædesekretær i Guldbager-kæden med hovedkontor i Kolding:

- Jeg var i kontakt med Irene (Irene Nielsen, kæreste med ejer Henrik Bay Pedersen red.) i går, og her gav hun udtryk for, at de måtte lukke på grund af økonomien. Den hang ganske enkelt ikke længere sammen, fortæller Britta Ambo.

Guldbageren Hobro, der ligger på Mariagervej 2, er ejet af Henrik Bay Pedersen. Han overtog butikken for fem år siden, da han arvede den af sin bror, Steffen Bay.

Siden 1. januar 1999 har butikken været under Guldbagerens vinger. I dag er der omkring 36 butikker med i kæden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.