Kongerslev

Guldbryllup

Lis og Leo

Lis og Leo

Fredag: Lis og Leo Sørensen, Lykkevej 14, Kongerslev. Parret mødtes på Refnæs i 1957 som 18- og 19-årige, og parret kan i dag se tilbage på et særdeles aktivt liv. Lis har i mange år været kommunal dagplejer, indtil hun af helbredsmæssige årsager måtte stoppe, og Leo var ansat på Rørdal i mange år og nåede, at fejre 25 års jubilæum, inden han valgte at gå på førtidspension. Parret har boet på Lykkevej i godt 40 år, og gennem alle årene har Leo været aktiv i K.I.F. på den ene eller anden måde. Han har bl.a. været formand for håndbold, fodbold, formand for hele foreningen og i mange år kampfordeler . De sidste fem-seks år har Leo været formand for Kongerslev pensionistforening, og dertil er han også formand for centerådet i Lykkeshøjcenteret, hvor han og ikke mindst Lis lægger et stort stykke praktisk arbejde. På hjemmefronten er der blevet tid til et godt familieliv, med fem børn, svigerbørn og 11 børnbørn.