Hobro

Guldbryllup

Else Marie og Erik Stistrup, Præstevej 15, Rørbæk, Hobro.

Ægteparret overtog Erik Stistrups fødehjem på Præstevej, og der er i tidens løb drevet flot landbrug. For nogle år siden overtog sønnen Gert gården, og Else Marie og Erik flyttede i nabohuset, hvor Gert havde boet. Ægteparret har været med i mange foreninger i Rørbæk, og Else Marie sidder i øjeblikket i Brugerrådet ved Engparken, og Erik er formand for lokalhistorisk forening. De spiller begge bridge et par gange om ugen samt billard og gerne banko. De er begge flittige til at møde op, når Engparken har forskellige foredragsholdere og til julefest, høstfest og sankthansfest. Else Marie er flittig med nål og tråd og syr patchwork, men tid til gymnastik bliver der også. Også ture til udlandet er de deltagere i. De er begge godt inde i den lokale historie, Erik er født i byen. De vil blive hyldet på selve dagen, men guldbryllupsfesten holdes lørdag i byens forsamlingshus.