Lendum

Guldbryllup

Sarah og Palle Jensen fejrer deres Guldbryllup med familien i København

Sarah og Palle Jensen fejrer deres Guldbryllup med familien i København

{ Tirsdag: Sarah og Palle Jensen, Vandværksvej 11, Strandby. Ægteparret er begge ud af store søskendeflokke fra Lendum. De er født samme dag og er for kort tid siden rundet 70 år. De har gået i skole sammen. De blev konfirmeret samme dag - og som præsten sagde ved brylluppet for 50 år siden - nu er i så også gift samme dag. Palle Jensen er udlært murer og flyttede med sin lærermester fra Lendum til Strandby. Efter giftermålet med Sarah bosatte parret sig i en lejlighed i Strandby og to år efter etablerede Palle Jensen sig som selvstændig murermester - kommunens dengang yngste. Det varede ikke længe før Sarah, der er uddannet inden for plejesektoren, bankede på firmadøren - og siden har hun styret kontor, regnskaber og kundeaftaler. Så man kan sige, at ægteparret også har været på samme arbejdsplads gennem næste 50 år. Selv om de begge er blevet 70 år, så har de ingen umiddelbare planer om at stoppe i firmaet. Men de er ikke til at træffe tirsdag 24. juli, hvor guldbrylluppet fejres med familien i København.