Guldet blev i Hvide Klit

BUNKEN:Medlemmer af Golfklubben Hvide Klit var ubeskedne nok til selv at sikre sig de forgyldte golfkøller, da den traditionelle match med forgyldte golfkøller som førstepræmie blev spillet i efterårsferien. Golfbanen i Bunken har i mere end 20 år været hjemsted for den store golfmatch Den gyldne Kølle, som hvert år samler spillere fra en lang række danske golfklubber. Matchen er i tre rækker, og i den bedste dystes om en forgyldt golfkølle. I B-rækken er det et forgyldt golfjern og i c-rækken er der en forgyldt putter til den bedste. Det er Aalbæk Gl. Kro, der er enesponsor for den store match. Den gyldne kølle blev vundet af Henrik Kjær, Hvide Klit. Han klarede de 18 huller i 69 nettoslag. Det er tre slag under banens par. Nummer to blev Mads Ellegaard Seidler, Hvide Klit, med 71 nettoslag, og nummer tre blev Ole David Jensen, Hvide Klit, med 72 nettoslag. Bedste bruttoscore stod Mads Ellegaard Seidler for. Den var på 75 slag. Det gylde jern blev vundet af Michael Venøbo, Hvide Klit. Han scorede 37 point. Nummer to blev Jan Pedersen, Hvide Klit, med 36 point, nummer tre var Jacob Smed Nielsen, Hvide Klit. Han scorede også 36 point, men var dårligere end Jan Pedersen på banens sidste huller. Den gyldne putter blev vundet af Ulrich Hummelmose, Hvide Klit, med 42 point. Nummer to blev Ole Christiansen, Sæby Golfklub. Han scorede også 42 point. Nummer tre blev Per Arne Kvam, Hvide Klit, med 33 point. Der deltog ialt 138 spillere i matchen om de forgyldte golfkøller. I forbindelse med efterårsferien spilles også en match, der har forskellige virksomheder som sponsor, Skaw-golf, og den samlede i år 109 deltagere. A-rækken blev vundet af Jens Jørgensen, Hals Golfklub, med 37 point. Nummer to blev Ynne Overgaard, Kokkedal Golfklub, og nummer tre blev Ole Møller, Løkken Golfklub. B-rækken vandtes af Brian Sørensen, Hvide Klit, med 38 point. Nummer to blev Normann Andersen, Hvide Klit, med 37 point, og nummer tre blev blev Ulla Mosich, Hvide Klit, med 34 point. C-rækken vandtes af Jesper H. Sørensen, Hvide Klit, med 41 point. Nummer to blev Preben Lennert, Hvide Klit, med 40 point, og nummer tre blev Inge Lise Nielsen, Hvide Klit, med 39 point.