Guldfasanen basker igen

Ole Iversen.
Allan Madsen (tv) har overtaget Guldfasanen og forpagtet den ud til Svend Larsen. Foto: Ole Iversen
14. november 2016 09:44 - Opdateret 14. november 2016 10:26

Efter to års stilhed på "Guldfasanen" i Snedsted, er der atter liv i både værtshus og grillbar.

Produkthandler Allan Madsen har købt bygningen på Hovedgaden 29, og lagt driften af stedet i hænderne på restauratør Svend Larsen, der også har "Bodegaen" i Nykøbing.

Noget tyder på at kunderne har ventet på at det gamle mødested igen skulle slå dørene op. Fredag var der reception med live musik, og det gav et stort rykind, der fyldte både værtshus, grill og selskabslokaler bagerst i bygningen.

- Forrige weekend havde vi både fredag og lørdag også fyldt hus. Så folk, har i den grad været klar, lyder det fra forpagter Svend Larsen.

Allan Larsen, der har Sjørring Produkthandel i Snedsted, er sikker på at købet kan lønne både en forpagter, og et give overskud til ham selv.

- Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger, da rygtet om at jeg havde overtaget "Guldfasanen" havde spredt sig. Med den rette mand bag roret, så skal det nok blive en succes, lyder det fra ham.

Forpagter Svend Larsen har haft travlt, siden han fik muligheden for at genstarte "Guldfasanen".

Især grillen har kunderne fundet hen til. Jeg er nu godt i gang, og vil udvide mulighederne for mad ud af huset, blandt andet med danske og asiatiske retter. Og have fortalt, at man kan holde selskaber her til optil 100 gæster. Svend Larsen skal også have udlejet lejligheden ovenpå.

Der er ansat to til at hjælpe i "Guldfasanen".

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...