Guldfest i Norge

Christine M. Pedersen, Janni Overgaard, Katrine Yde Pedersen, Louise Østergaard Vinther, Kristoffer Salomonsen og Michael Bach sørgede for, at Thisted Svømmeklub blev den fjerdebedste klub ved stævnet i Oslo. 
Privatfoto

Christine M. Pedersen, Janni Overgaard, Katrine Yde Pedersen, Louise Østergaard Vinther, Kristoffer Salomonsen og Michael Bach sørgede for, at Thisted Svømmeklub blev den fjerdebedste klub ved stævnet i Oslo. Privatfoto

Thisted Svømmeklub hentede 27 medaljer ved et stævne i Norge SVØMNING: Der var en sand medaljefest, da seks svømmere fra Thisted Svømmeklub deltog ved det norske stævne Asker Open i Oslo. De unge talenter fra årgang 1993 og 1994, Michael Bach, Kristoffer Salomonsen, Janni Overgaard, Katrine Yde Pedersen, Louise Ø. Vinther og Christine M. Pedersen fik alle medaljer med hjem. Tilsammen hentede de ikke mindre end 12 guld-, 10 sølv- og fem bronzemedaljer ved stævnet, hvor der deltog 476 svømmere fra 36 klubber, og med sine blot seks deltagere blev Thisted den fjerdebedste klub. Thisteds træner Frank Pedersen var meget tilfreds med svømmernes præstationer, og ikke mindst glædede han sig over Janni Overgaards store fremgang. - Jannis præstationer er et spejlbillede af den stabile og høje træningsindsats, som Janni har vist de sidste tre-fire måneder. Derfor er det ekstra godt at se, at hun nu fik succes. Der er ofte en tydelig sammenhæng mellem træningsindsats og resultater, siger Frank Pedersen. Samtidig nævner han, at de andre deltagere på turen til Norge også har ydet en god træningsindsats. Medaljepigerne Janni Overgaard vandt fire guldmedaljer, og det samme præsterede Louise Ø. Vinther (årgang 1994) og Christine Pedersen (årgang 1993), og Thisted-pigerne dominerede deres årgange. Således snuppede Thisteds piger samtlige medaljer i 400 meter fri i årgang 93. Her vandt Christine M. Pedersen foran Janni Overgaard med Katrine Yde Pedersen på tredjepladsen. Svømmernes resultater i Norge giver ekstra næring, energi og inspiration i det fremtidige træningsarbejde, og Frank Pedersen glæder sig over de tydelige forbedringer, som svømmerne præsterer og er meget glad for at det sidste halvandet års målrettede og hårde arbejde betyder, at Thisteds konkurrencesvømmere er på vej mod nye højder. Hård træning - Men resultaterne kommer ikke af selv. Vi taler om svømmere, der træner 15-16 timer pr. uge, og skal motivationen holdes ved lige, er det afgørende, at svømmerne kan se forbedringer, fastslår træneren. Thisteds svømmere leverede også lovende præstationer på de længere distancer. Kristoffer Salomonsen, Christine M. Pedersen og Katrine Yde præsterede store forbedringer på svømningens maratondistance 1500 meter fri. Mandag formiddag vente svømmerne hjem til Thisted, og allerede seks timer senere var de igen til træning i vandet i Thy Hallen. @Byli.9.special.bund:Af Lars Christensen lars.christensen@nordjyske.dk