Hjørring

Guldmedalje for trofasthed

HJØRRING:Det betaler sig at være trofast. Det har Edel og Vagn Jepsen fra Nørre Allé i Hjørring erfaret. De fik guldmedaljer for gennem 15 år at have ferieret i byen Skt. Johan in Tyrol i Østrig. Familien blev fejret af turistforeningen i Skt. Johan. Datteren og svigersønnen, Heidi og Thomas Fisker-Jepsen, fik medalje for gennem 10 år at have ferieret i Skt. Johan. Edel og Vagn Jepsens foretrukne feriemål er uden sidestykke Østrig. Faktisk har familien holdt sommerferie i Østrig flere end 15 gange. Men de har været i Skt. Johan 15 år i træk.