Guldmedaljer til badminton-talenter

BRØNDERSLEV:To unge badmintontalenter fra Brønderslev Badminton Club er blevet jyske mestre. Det er 14-årige Line Bjerning og 14-årige Katrine Gaardboe. Det er var i U15B, og det foregik i Grenå. I double var det Mia Sletting fra Grindsted og Natalia Kühl fra Triton, der blev slået. I single blev det til en andenplads til Katrine Gaardboe, idet hun tabte til Ina Petersen fra Randers i en meget tæt kamp. De har efterhånden en del medaljer. Line Bjerning har spillet badminton i fem år, mens Katrine Gaardboe har dyrket sporten i fire år. - Det begyndte med, at alle mine veninder spillede badminton, fortæller Line Bjerning. De fik mig med, og jeg synes, at sporten er sjov og spændende. Det var Line Bjerning, der fik veninden Katrine Gaardbro med. Katrine Gaardboe har valgt stadig at spille fodbold, mens Line Bjerning for to år siden valgte at droppe fodbolden, for at koncentrere sig om badminton. - Det gode ved badmintonsporten er, at det kun er én selv, det kommer an på. Der er ikke mange holdkammerater at give skylden, hvios det går galt. De øver to gange om ugen i halvanden time i Hedegårdshallen. - Dertil kommer turneringskampe, fortæller Katrine Gaardboe og Line Bjerning, der begge går i 8. klasse B på Hedegårdsskolen i Brønderslev. De spiller på U15A turneringsholdet, men også på U15B, da der mangler pigespillere.