Guldsmed i røg og damp

Ole Agger Hansen kommer og fortæller om sin store interesse for damplokomotiver og veteranbanekørsel.

Ole Agger Hansen har siden 1972 kørt damplokomotiv. Privatfoto

Ole Agger Hansen har siden 1972 kørt damplokomotiv. Privatfoto

Onsdag er der sogneaften i Sognegården i Brønderslev med guldsmed Ole Agger Hansen. - Jeg har kørt veterantog siden 1972, hvor jeg begyndte på museumsbanen i Maribo. Jeg arbejde på det tidspunkt i Nakskov, fortæller Ole Agger Hansen. - Jeg er siden kommet på Museumsbanen nogle dage om året, hvad der har været nemt, da mine svogre fik afsat deres søster Inger til mig for 35 år siden. - På banen gør jeg tjeneste som damplokomotivfører, fyrbøder, togfører, rangerleder eller laver andet forefaldende arbejde. - Jeg har også kørt damplokomotiv på Limfjordsbanen i Aalborg samt været med til at køre udflugtstog flere steder i landet, fortæller han. Ole Agger Hansen vil beskrive hvordan man i dag uddanner sig til damplokomotivfører ellers vil temaet være "En køredag på Museumsbanen". - Her fortæller jeg, hvad der sker i løbet af en køredag på en veteranbane. Hele foredraget bliver understøttet med billeder. Som et forsøg begynder sogneaftenen denne aften med spisning. Derfor er tidspunktet kl. 18.30 Prisen for spisning, foredrag og kaffe er 75 kr. Der skal ske tilmelding til kirkekontoret senest i dag. - Hvis man først kommer til foredrag og kaffe er der ingen tilmelding, fortæller formand for menighedsrådet, Else Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.