Guldsmed og maler

Guldsmeden Bent Exner viser for første gang sine malerier. Men han viser også sine smykker fra de seneste 50 år

Guldsmeden Bent Exner, Pandrup, har småtravlt i denne weekend. Han skal holde fernisering to steder. I eftermiddag åbner han en udstilling på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring, hvor han viser en retrospektiv samling af sine smykker fra læretiden for omkring 50 år siden og frem til i dag. Og lørdag åbner han en udstilling på Galleri Gl. Toftegaard i Store Vildmose, hvor han vil vise malerier. Det er første gang, Bent Exner udstiller malerier. - Men jeg har altid malet, siger han. - Faktisk har jeg malet, fra før jeg begyndte at lave smykker. Og jeg har altid mit akvarel-grej med, når jeg er på rejse. Jeg laver foto og skitser ude i naturen, men arbejdet med akryl og lærred hjemme i atelieret. De billeder, jeg viser her i Vildmosen, er netop billeder fra Vildmosen. Jeg bor kun to kilometer væk, så jeg kommer her meget. Billederne på denne udstilling forestiller Vildmosen ved efterårstide. Mosen er jo genstand for stor grådighed. Der skal avles i mosen. I gamle dage gravede man spagnum, og i dag dyrker man kartofler. Men hvis landmændene ikke dyrkede mosen, ville de åbne vidder ikke være der. Så ville mosen springe i skov. Og det er netop de åbne vidder, der inspirerer mig. Traktorspor i mudder og pludder. De lange grøfter og meget mere. Jeg har også malet meget vand og klinter. Jeg har lavet mange billeder fra bakkerne omkring Thise. Men på denne udstilling er det altså kun vildmosebilleder, der er med som malerier. Men der er akvareller fra andre steder. Mine billeder er meget naturalistiske, og man kan så spørge, hvordan jeg kan være så naturalistisk i malerierne og samtidig lave så outrerede nogle smykker, siger Bent Exner. Han har i flere år arbejdet med at sætte udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum sammen. Og der er smykker helt tilbage fra 1950'erne. - Det har været et kæmpearbejde at låne disse ting, for jeg kan jo ikke huske, hvor mine ting er. Jeg holder ikke styr på, hvem der køber mine værker. Men når folk er kommet tilbage og har fortalt, at de har et af mine værker, har jeg kunnet stykke det sammen i erindringen, og derfor har jeg kunne samle de mange værker sammen til en hel udstilling. Jeg er forbavset over at se mine gamle ting. Jeg har også været bange for at skulle gense dem, men det har alligevel været positivt at se dem igen, for de er gode nok. Mine smykker er ikke beregnet til køkken- eller havearbejde. De er ikke skabt til blot at blive brugt. De er små helligheder for deres ejere. Inden man køber et af mine værker, skal man spørge sig selv: Tør jeg bære det? Har jeg format til at bære det? Og hvis det så oven i købet gør ondt i pengepungen at erhverve en af mine ting, kan vi tale om det. Det er heller ikke smykker, der er lavet på et par timer. Vi taler mere om uger eller måneder. Allerhelst vil jeg helst tale med hende, der skal købe et smykke, så jeg kan lave noget, der passer til hende. Men jeg holder også af at tale med hendes mand, og bede ham fortælle om hende. Det er en stor udfordring. Og parret er ikke bundet til at købe. Kan de ikke lide det, beholder jeg smykket. Så kan jeg bruge det på en af mine udstillinger, siger Bent Exner. Begge udstillinger varer til nytårstide.