Gule ærter-fest i Biersted

75 mødte op til den årlige gule ærter-fest.

75 mødte op til den årlige gule ærter-fest.

BIERSTED:75 mødte op, da Pensionistforeningen for Aabybro, Biersted, Nørhalne og Gjøl havde inviteret foreningens medlemmer til den årlige gule ærter fest i aktivitetscentret i Biersted. Tilslutningen var lidt mindre, end foreningen havde regnet med, idet der kom nogle afbud i sidste øjeblik. De gule ærter, som køkkenet på centret havde lavet, fik megen ros og var knapt nok spist færdig, før dansegulvet var fyldt op med danseglade mennesker, som nød Knud & Eriks dejlige musik. Lions Club i Aabybro støttede festen med 2000 kr. og dueklubben i Biersted med seks flasker snaps, så pensionistforeningen kunne byde deltagerne på gratis snaps. I løbet af dagen var der også et lokalt indslag af Bergine, der sang to sange, som alle kunne synge med på. Næste fest i pensionistforeningen er julefrokosten torsdag 20. november.