Gule cirkler malet på huse

Aalborg 26. september 2002 08:00

AALBORG: Hærværk, der tilsyneladende er begået af EU-modstandere, blev i går morges opdaget mindst to steder i Aalborg. På banken Nordeas filial i Algade var der med gul maling i nattens løb malet to ringe på facaden, hver med en diameter på cirka 70 centimeter. På facaden var der desuden sat et klistermærke med teksten "Vi ændrer historien - bryd herskerringen - modstand 13.12.02". Det har formentlig noget med det store EU-topmøde i København 13. december at gøre, mener vagthavende hos Aalborg Politi. Også C.J. Shippings bygning på Strandvejen blev natten til i går udsat for cirkelhærværk. En gul ring var påmalet både østgavlen og sydfacaden. Firmaet slap for at pille et klistermærke af.-nok

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...