Gulerødder til rigeste?

Et ægte velfærdssamfund skal kendes på dets behandling af samfundets svageste. Af samme grund er det foruroligende at hele Danmarks velfærdsminister ¿ om nogen personen der bør være garant for velfærden ¿ for få dage siden truede en række af landets herberge med at fjerne statsstøtten, hvis de hjalp de hjemløse udlændinge, som lever i de danske storbyers gader.

EMNER 28. december 2007 21:30

Hun truede med at fyre de ildsjæle, som arbejder dag og nat i herbergerne, hvis de tog sig af de udlændinge, hvis liv afhænger af, om der kommer varme op ad kloakristen eller ej. Det er både utaknemmeligt og koldt ¿ og det endda midt i juletiden. En sådan inhuman behandling af nogle af de allersvageste i samfundet vækker naturligvis spørgsmålet: Hvor er den berømte ¿ og flittigt omtalte ¿ velfærdsstat på vej hen? De seneste år har budt på en stigende ulighed og flere og flere, der er så fattige, at de har svært ved at få dagligdagen til at køre rundt. En udvikling der bliver, hvis ikke direkte fremskyndet af, så i hvert fald accepteret af et VKO-flertal, der gemmer sig bag tænketanke, udvalgsrapporter, og den seneste store spin-satsning; et velfærdsministerium. Ikke nok med at antallet der lever under fattigdomsgrænsen er stigende, det er endvidere også blevet langt sværere at kæmpe sig ud af fattigdommen og arbejdsløsheden. Dette kunne let skyldes kontanthjælpsloftet, starthjælpen og nedskæringerne i de råd, der hjælper de svageste. Flere og flere kontant- og starthjælpsmodtagere har i dag ikke mulighed for at indgå i samfundet på lige fod med andre. Det går let ud over børnene. Det kan eksempelvis være svært at få overskud til sende barnet i den lokale idrætsforening, simpelthen fordi der ikke er penge nok til kontingentet. Netop foreningslivet er noget af det mest centrale, når vi ser på, hvad der binder os sammen på kryds og tværs i det danske samfund. Et enormt fællesskab bygget af en masse små. Et fællesskab som de dårligst stillede desværre alt for let bliver isoleret fra. Vi har ikke brug for en masse gulerødder til de rigeste. Derimod er det en indsats hos den dårligst stillede del af samfundet, der er påtrængt ¿ både set med økonomiske, men bestemt også sociale og medmenneskelige briller. Vi kan i et samfund som det danske, et af verdens rigeste, ikke acceptere at nogle af de fattigste blot får det endnu dårligere; om det er udlændingene på gaden eller kontanthjælpsmodtageren gør ingen forskel. Det er et spørgsmål om medmenneskelighed ¿ det er et spørgsmål om velfærd

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...