Gullasch og knuste hvidløg

De ældre i Vestergårdens aktivitetscenter tvinges til at afgive plads til psykisk handicappede unges bageri

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der hakkes og snittes i Aktivitetscentret på Vestergården i Aalborg. Dagens menu for mandemadholdet er ungarsk gullasch. Når hvidløgene får et hårdt slag af den flade knivside, skyldes det frustration. Brugerne er frustrerede. Men ikke et ondt ord om de 18 psykisk handicappede unge, hvis bageaktiviteter skal flyttes fra Hasserishave til Vestergården. Det sker på bekostning af den plads, de ældre - i alderen fra 62 til oppe i 90'erne - hidtil har haft. De mister adgangen til det, der engang var plejehjemmets køkken. De 100-150 ældre i aktivitetscentret får deres råderum begrænset. De kan se frem til en opvaskemaskine i lokalet, hvor de har deres aktiviteter. De forventer ikke, at den bliver støjfri. Ingen har spurgt Det værste af det hele er, at de ikke engang er blevet spurgt. - Vi har bestemt ikke noget imod de unge mennesker. - Men de kunne nu godt tage til Nibe, som forvaltningen også foreslog. - Her står et helt plejehjemskøkken tomt og lige til at tage i brug. - Eneste udgift for kommunen ville være transporten til og fra. - Vi har ladet os fortælle, at de ikke skal af sted hver dag alle sammen, men at hver enkelt kun er af sted et par gange om ugen, siger centerrådet. For at skaffe plads til de unge på Vestergården skal der bygges om. Det er ikke blot aktivitetscentret, som nu skal have etableret afløb til vask og opvaskemaskine i deres opholdslokale. Ambulatoriet, hvor sygeplejerske og læge holder til, skal også flyttes. Til det formål inddrages to boliger i plejecentret. Det er aktiviteterne i centret, der holder de ældre i gang. Det gælder både dem, der er bor på hjemmet, og måske mest alle dem, der bor udenfor - i Frejaparken, Støberiet og i det hele taget den del af Vestbyen. - Og nu opfører de 50 nye boliger her på plejecentret. Det betyder, at vi kan forvente endnu flere brugere. Det andet hjem - Det giver ingen mening, siger centerrådsformand Niels Jørn Bjerregaard. - Det er folks andet hjem, siger de ældre. Netop fordi lørdage og søndage er meget stille dage for mange, er der indført sildebord en lørdag og søndagsåbent en gang om måneden. Det er udover alle de aktiviteter, der ellers er. Der er madhold for både mænd og kvinder, bobspil, wiispil, strikkeklub og smykkefremstilling. Det ikke mindst vigtige er snakken. Mange kender hinanden og har måske haft fælles arbejdsplads, bl.a. på C.W. Obel. Der holdes også bankospil. For der skal jo skaffes penge til aktiviteterne. Der købes ind, hvor der er tilbud. I kælderen har de lager til at opbevare tingene. - Det inddrager de også. Via tilskud fra fonde har centerrådet købt nyt klaver, 50 nye sangbøger, wiispil og teleslyngeanlæg med højttalere. - Det var egentlig noget, kommunen burde have givet, siger Niels Jørn Bjerregaard. Der er enighed om, at byrådets beslutning ikke er særligt velovervejet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.