Skelund

Gulvekspert starter eget firma

HH Gulvrådgivning etableret i Skelund

Et nyt firma har ved årsskiftet set dagens lys i Skelund. Det er Hans Jørgen Hansen, der på sin hjemmeadresse på Doktorstien har etableret eget firma, HH Gulvrådgivning, med speciale i trægulve og overfladebehandling af samme. Hans Jørgen Hansen har mange års erfaring, blandt andet som teknisk chef for trægulve hos Trip Trap. HH Gulvrådgivning er en konsulentvirksomhed, som tilbyder rådgivning ved opstart og tilsyn af projekter inden for trægulve, besigtigelse af reklamationer, udarbejdelse af monteringsanvisninger og pleje- og vedligeholdelsesvejledninger og målrettet uddannelse af personale inden for gulvlægning.