Gummibåd på fjeldet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Med herlig hjælp af snescooteren bliver vi kørt op på toppen af bjerget, ser helt anderledes ud,

Vores norske guide hopper op på snescooteren og starter motoren. Vi andre sætter os op på slæden, der er spændt efter, og turen starter. 4-taktmotoren spinder som en kat, og mens vi fryser en smule under kørslen, kan guiden sagtens holde varmen, for maskinen har både varme i håndtagene, i sædet og ved fødderne. I god fart kører vi tværs over pistesystemet i Beitostølen, fortsætter over et par bratte stigninger og ender ved foden af et bjerg, hvor sneen er helt uberørt, og kun enkelte dyrespor bryder den jomfruelige overflade. Pludselig kan vi skimte en cirka tre meter bred rende, der går ned ad bjergsiden, og på toppen af bjerget står en marineblå raft. Faktisk er der tale om en slags gensyn, for med samme raft, var vi et halvt år tidligere på tur ned ad Sjoaelven, der regnes for en af Europas bedste whitewaterraftingfloder. Men i dag drejer det sig om noget helt andet; nemlig snowrafting. Skal man kort beskrive snowrafting, er der tale om en aktivitet, hvor seks-syv personer (oftest intetanende danskere) kravler op i en gummibåd, der efterfølgende skubbes ud over en bjergkant og drøner ned i højere og højere fart. Med snescooteren kører vi op på toppen af bjerget og kigger ned. Den udgravede pist, der nedefra virkede ganske harmløs, ser helt anderledes ud, når man kigger på den oppefra. Herfra ser pisten meget mere stejl ud, og vi får at vide, at der jævnligt er deltagere, som melder fra, når de står på toppen og ser ned. Med pulsen et godt stykke over normalen kravler vi om bord, og jeg finder en tynd snor, som jeg forsøger at klamre mig til. Guiden står med et stort smil og forklarer os, hvordan vi skal sidde, og lidt efter har vi spændt hjelmene og er klar. Med et endnu større smil ønsker han os god tur og løber raften i gang. Det er for sent at fortryde, og sekundet efter tonser vi ned over fjeldsiden. Svæver gennem luften Det første stykke er stejlt, og raften accelererer vildt. Jeg når lige at tænke, at det værste nok er overstået, når pisten om lidt flader ud, men bliver hurtigt klogere. For på den nederste og mere flade del er der indbygget et par hop, og vi når frem til disse i samme øjeblik, raften når sin topfart. I første hop letter vi simpelthen. Et øjeblik mister raften kontakten med sneen, og vi svæver gennem luften de næste meter. I samme sekund vi lander, ryger vi ind i næste hop, og der bliver endnu en gang hylet og skreget blandt passagererne. For hver ny tur bliver pisten glattere og glattere, og farten øges tilsvarende. Hvor vi på de første ture lå mellem 50 og 60 kilometer/timen, er hastigheden nu tættere på de 80. Efter seks ture er der dømt pause. Alle får serveret et glas gløgg (selvfølgelig uden alkohol – vi er i Norge) og den varme hyldebærsmag trænger ned gennem halsen. Det smager pragtfuldt, og vi sidder og udveksler røverhistorier, inden næste aktivitet begynder. Med airboard Et par airboards bliver hevet frem, og vi kigger spændte på dem. De luftfyldte puder er spidse i forenden, og på siderne er der håndtag, som man kan gribe fat i. Vi får at vide, at et enkelt airboard koster omkring 3500 kroner, så guiden vil sætte pris på, at vi kører ordentligt. Teknikken, når man kører airboard, er ganske simpel. Man løber i god fart hen til pisten, kaster sig ned på maven og kører på airboardet ned ad bjerget, mens man styrer med kroppen og benene. Guiden er den første, der prøver. Han tager tilløb og smider sig på boardet, og i fuld fart kører han ned mod hoppene. Det varer meget længe inden næste deltager melder sig, men da jeg ser, at de næste par stykker trods alt kommer levende ned, tager jeg også tilløb. Med hovedet kun nogle få centimeter over sneen, føles farten meget høj, og hoppene kommer farende op imod mig. Selv om jeg hakker begge mine støvler i sneen lige før hoppet for at bremse, kan jeg ikke undgå endnu en flyvetur. Men jeg lander nogenlunde blødt og ryger ind i næste hop, hvor kontrollen over boardet er lige ved at smutte. Få øjeblikke efter er turen slut, og det er svært at holde det store grin tilbage, så jeg hopper endnu en gang op på scooteren og kører mod toppen. Det her skal prøves igen! Hold øje med snowrafting næste gang, du er på skiferie. For voksne er det en sjov oplevelse og for børnene et sikkert hit.