Flyulykker

Gummiring var skyld i flyhavari

En stribe af fejl førte til Dash 8-flys havari under landingen i Kastrup i 2007.

I oktober sidste år tog SAS Dash 8-flyene ud af drift på grund af problemer med landingsstellet, som blandt andet forårsagede i katastrofelanding i Aalborg Lufthavn.  Arkivfoto: Scanpix

I oktober sidste år tog SAS Dash 8-flyene ud af drift på grund af problemer med landingsstellet, som blandt andet forårsagede i katastrofelanding i Aalborg Lufthavn. Arkivfoto: Scanpix

Det konkluderer Havarikommissionen, der har analyseret ulykken, hvor højre landingsstel i et passagerfly med 44 om bord brød sammen under landingen, skriver politiken.dk. Ingen kom til skade ved uheldet, der var det tredje på kort tid for SAS og den udskældte flytype. En lille stump - en såkaldt O-ring - fra landingsstellet endte i følge politiken.dk inde i hydraulikken og betød, at flyets landingsstel ikke kunne slåes ordentligt ud inden landingen. Det kunne kun lade sig gøre, fordi en række faktorer tillod den mekaniske fejl at udvikle sig, så landingsstellet ikke kunne fungere ordentligt, vurderer Havarikommissionen i sin rapport om uheldet. Et andet SAS Dash 8 fly forulykkede i Aalborg Lufthavn i september 2007. Her konkluderede havarikommissionen, at rust i landingsstellet var årsag til havariet.