Gunder bedst fra start
Brønderslev-spilleren med fremme i Freja Final Four
HOLSTEBRO: Golfspillerne på Nordic League har for alvor taget fat på den afsluttende del af sæsonen i denne uge, hvor de har indledt Freja FInal Four - de sidste fire turneringer, der afgør de endelige rangerer på ranglisten.
Fem nordjyske spillere er med blandt de 62 spillere, der har fået adgang til den første af de fire turneringer, Thisted Forsikring Championship, der afvikles på Storådalaens Golfklub ved Holstebro.
Brønderslev-spilleren Jesper Gunder Larsen har igen lagt stærkt ud, og han sluttede førstedagen med en runde i tre slag under par. Det rækker til en delt tiendeplads, men der er blot to slag op til den førende svensker Fredric Sundberg.
Aalborg-spillerne Kasper Estrup og Rasmus Hjelm ligger begge et slag efter Jesper Gunder på en delt 14.-plads, mens Christian Bæch Christensen fra Himmerlands Golfklub følger yderligere et slag efter som delt nummer 26.
Sidst af nordjyderne ligger Aalborg-spilleren Martin Leth Simonsen som nummer 40 i par efter den første af de tre spilledage.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.