Gunnars stjernefærd

KØBENHAVN:Gunnar Mikkelsen går roligt omkring i Forum - en stor tom skal, der venter på indmad. Han taler gemytligt og interesseret med journalister, med deltagere og med tv-holdet - og virker som en mand, der bare er på hyggebesøg. Men det er han ikke - der er fire timer til finalen i Stjerne for en Aften, hvor Gunnar Mikkelsen er én af stjerneaspiranterne. - Jeg har ikke rigtigt nerver på, jeg glæder mig bare vildt til at stå deroppe, siger han og peger op på den stjerneoplyste scene. Hans blik vandrer en tur hen over husorkesterets podium, på ekspertpanelets sofa, på den kæmpemæssige stjerneformede indgangsportal, han snart skal stå i. Blikket fortsætter ud i den tomme hal - og ender et sted oppe under loftet, hvor man lige kan skimte bagerste række. - Det er jo helt vildt, siger Gunnar Mikkelsen, mens han smiler bredt med blussende kinder. Vores samtale bliver afbrudt, fordi den 21-årige stjerne in spe bliver hentet af en scenemester. Mindre end ti minutter senere gennemfører han en perfekt generalprøve på nummeret Why Does It Always Rain On Me. Roligt og sikkert. Berømt på et sekund Gunnar Mikkelsen tager sig bestyrtet til hovedet. Han ryster på hovedet med et meget fjernt så-væk-mig-dog-blik i øjnene. Han er netop blevet kåret som vinder af Stjerne For En Aften, en pladekontrakt og øjeblikkelig landsdækkende berømmelse rigere. Et lyshav af blitz vælter i flere minutter ned over Gunnar Mikkelsen. Fotograferne bruger alle tricks for at lokke øjnene i deres kamerafælde - fløjter og kalder, aser og maser. - Nå, skulle det være mig? Det var da vildt! Det var faktisk det eneste, jeg tænkte, da Natasja sagde mit navn. Jeg synes mange af deltagerne var værdige til at vinde, så det kommer bag på mig, når Gunnar Mikkelsen at sige, inden han igen bliver rushet bort af en official. Showets konge og hans følge bliver gennet ud i en turistbus, hvor der venter masser af fugtige forfriskninger. Turen går gennem Københavns gader til After-party i byens hjerte, hvor kändisser, presse, fans, venner og familie venter på toppen af Illum, på toppen af København. Her skal Gunnar Mikkelsen ses efter i sømmene af pressen og derefter tages i ed som ny stjerne, en slags kroning. Følsom single Pressen spørger, så Gunnar Mikkelsen fortæller om den gang, han optrådte for første gang på efterskolen i Mariager, og øvede ved at synge med på sange i radioen. Pressen smiler betaget, mens han fortsætter med at fortælle om hjemmet i Vestbjerg, om familien. Pressen grifler - og Gunnar Mikkelsen fortæller om at bo i Berlin, om sit arbejde som cowboy i Canada. Pressen griner begejstret - han er nu sød og spændende, ham Gunnar. - Jeg ved ikke, om pigerne ligefrem står i kø, men jeg har i hvert fald ikke travlt med at få en kæreste. Det er længe siden sidst, og det skal være den helt rigtige, hvis det endelig skulle være, siger han lidt beklemt. Han taler ellers meget naturligt om sine følelser og overvejer sine svar nøje. - Melankoli er den følelse, jeg har nemmest ved at udtrykke, for nogle gange falder jeg selv helt hen og drømmer, fortæller Gunnar Mikkelsen. Han skynder sig at tilføje, at han også vil synge glade sange på den kommende plade. Publikum kræver sin stjerne på scenen, så Gunnar Mikkelsen bliver rushet væk fra pressemødet. Omkring ham sværmer fotografer og fans, som han smiler til og af. Som om han tænker: - Hvad har I gang I? Det er jo bare mig. En tanke Gunnar Mikkelsen nok ikke har gjort sig for sidste gang.