Gustafssons sæson kan være forbi
Knæproblemer driller stadig Aalborg Håndbolds islandske bagspiller
Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:10
AALBORG: Olafur Gustafsson kommer måske slet ikke i kamp for Aalborg Håndbold i denne sæson.
Islændingen, der kom til Aalborg fra Flensburg-Handewitt i sommeren 2014, er stadig plaget af de knæproblemer, der har drillet i mere end et år nu, og direktør Jan Larsen afviser ikke, at bagspillerens sæson allerede er forbi.
- Det er for tidligt at sige noget om endnu, men jeg kan i hvert fald garantere, at han ikke er klar, når ligaen starter op igen i februar. Han mærker en smule fremgang, men han er stadig rigtig langt fra håndboldbanen. Et comeback har stadig lange udsigter, siger Jan Larsen.
Dermed kan Olafur Gustafsson også have spillet sin sidste kamp for Aalborg Håndbold. Islændingen har kontraktudløb efter denne sæson.
- Men vi kommer ikke til at presse ham for at få ham tilbage. Det vigtigste er, at Olafur bliver helt klar igen, selv om det måske ikke bliver os, der får gavn af det, siger Jan Larsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.