Saltum

Gustav tager det meste af slæbet

SALTUM:Ved første øjekast er Gustav Sørensen en helt almindelig skoledreng i 6. klasse på Saltum Centralskole. Han står på banen sammen med tre af sine klassekammerater og spiller badminton, før idrætstimen bliver piftet i gang. Under opvarmningen kan man dog hurtigt se, at Gustav har muskelsvind. Han løber lidt stift med skuldrene trukket op, når han skal forcere fra den ene side af Nolshallen til den anden. Men selvom Gustav har muskelsvind, så forsøger hans to idrætslærere, Poul Borup og Anne Pedersen, at gøre så lidt som muligt for at tage hensyn til ham. - Vi presser ham, så han lærer sine grænser bedre at kende. I starten synes jeg dog, at jeg pressede citronen lidt for meget. For eksempel sendte vi ham ud på et løb på fem kilometer, hvor vi måtte hente ham, fortæller Anne Pedersen, der har arbejdet med handicappede børn før på Aalborgskolen. I dag er hun og Poul Borup blevet bedre til at se, hvor langt de kan gå. Og det er langt. Gustav er med til meget i idrætstimen, hvilket er et særsyn i dagens Danmark. Nøglen er tilpasning. - Når vi for eksempel spiller volley, træner Gustav først med en blød bold, og uanset hvem Gustav spiller med, så er der ingen, der knyr, for de ved, at det er et spørgsmål om tid, før den rigtige bold kommer, påpeger Anne Pedersen. Og sådan er der flere eksempler, hvor idrætstimen bliver tilpasset til Gustav, der selv er glad for at blive presset i idrætstimerne. -Nogen gange kan det være hårdt, og jeg kan godt blive træt i benene, fortæller Gustav efter idrætstimen og tilføjer med et glimt i øjet: - Anne er nogle gange vildt irriterende med alle hendes flabede kommentarer. Gustav elsker idræt, selvom han går i en klasse med ”fodboldnarkomaner”. - Jeg hader fodbold, siger Gustav, der er mere til basketball og badminton. Gustav løber ind og klæder om. De andre er næsten færdige. Udenfor venter fritiden og fremtiden, som Gustav allerede har lagt planer for. - Jeg skal være bilmekaniker, kommer det tørt, men bestemt fra Gustav