Jammerbugt

Gutterne fra Kutterne bortforpagter fiskebutik

Her i forårssæsonen vil der være åbent i butikken hver dag, også søndage og helligdage, og i sommerperioden udvides åbningstiden til ud på aftenen hver dag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fiskene bliver landet og afleveret direkte til fiskebutikken. Foto: Ulla Flintholm

THORUPSTRAND:Kystfiskerlauget ved Thorupstrand - alias Gutterne på kutterne - har valgt at bortforpagte fiskebutikken med navnet Thorupstrand Fisk og Delikatesse.

Men navnet bliver der ikke ændret på, fortæller Eva Papsi, der fra fredag 31. marts er forpagter på stedet.

Eva Papsi bor i V. Thorup, og hun har allerede et godt kendskab til både butikken, og fiskernes rytmer og rutiner.

- Men min drøm er at komme ned til havet og bo, siger hun.

Her i forårssæsonen vil der være åbent i butikken hver dag, også søndage og helligdage, og i sommerperioden udvides åbningstiden til ud på aftenen hver dag.

- I vinterperioden vil jeg starte med at holde åbent hver weekend, men hvis der er kunder til det, så holder vi også åbent på hverdage, fortæller Eva Papsi.

Thorupstrand Fisk og Delikatesse åbner fredag den 31. marts kl. 11.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.