Dronninglund

”GVL Løkken er min klub”

Thomas ”BT” Andersen har fået en fantastisk start i barndomsklubben GVL Løkken

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tho­mas “BT” An­der­sen hå­ber at på bli­ve top­sco­rer i den­ne sæ­son.Foto: Hen­rik Louis

LØKKEN:GVL Løkken har fået en rigtig god start på tilværelsen i serie 2-1, og holdet har inden weekendens udekamp mod Dronninglund hentet to sejre og et enkelt uafgjort resultat. Disse flotte præstationer har holdets nye profil, Thomas ”BT” Andersen, bidraget stærkt til. Den 20-årige angriber har i sine tre kampe nettet to gange, og har høstet stor ros fra den nye træner, Ole Søndergaard. - Han betyder utrolig meget for os, fortæller træneren, som mener at Thomas ”BT” Andersen er en spiller som kan gøre forskellen for GVL Løkken i denne sæson. Den unge angriber startede i klubben som ganske ung, og det var først i teenageårene at han skiftede til Hjørring IF. - Jeg ville prøve mig selv på et højere niveau, fortæller angriberen, som ser tilbage på Hjørring IF-tiden med positive briller. Thomas ”BT” Andersen forlod klubben, da han ikke længere havde overskuddet til den megen træning i Hjørring. Valget faldt på barndomsklubben GVL Løkken, og det var et meget enkelt valg for spilleren. - GVL Løkken er min klub, udtaler han med et smil på læben. Tidligere divisionsspiller Thomas ”BT” Andersen spillede i Hjørring i mange år, og det endte også med at han fik sin debut på 2. divisionsmandskabet. Her var ”BT” dog ikke helt tilfreds med spilletiden, så han skiftede til Jetsmark IF, som også spiller i 2. division. I Jetsmark IF blev det til mere spilletid, men ikke så meget som den unge angriber havde håbet på. - I Hjørring fik jeg måske det sidste kvarter, medens jeg i Jetsmark fik lidt mere. ”BT” kan da også sagtens se forskellen på serie 2 og så divisionsfodbold. - I 2. division får du måske kun 1-2 chancer i en kamp, medens du i serie 2 kan få en 8-10 chancer, fortæller han og fortsætter. - Tempoet er også meget lavere i serie 2, og spillerne er meget fysiske i deres spil. Han afviser heller ikke en tilbagevenden til Hjørring IF en gang i fremtiden. ”BT” er dog meget imponeret over GVL Løkken, og hvordan han er blevet modtager af sine nye holdkammerater. - Vi har et utroligt godt sammenhold i Løkken, samtidig med at klubben er meget seriøs og ambitiøs. Thomas ”BT” Andersen forventer da også at klubben blander sig i top-5, og derover, medens han selv forventer at han bliver klubbens topscorer Kælenavnet ”BT” På dåbsattesten står der måske bare Thomas Andersen, men det er altså ikke kun under det navn at folk kender ham. Thomas Andersen har altid haft kælenavnet ”BT”, og det har altså ikke noget med avisen at gøre. De to bogstaver står såmænd for ”Bette-Thomas”. - Da jeg var mindre legede jeg ofte med en som også hed Thomas, så når hans forældre kaldte på ham, lystrede jeg også. Så det derfor begyndte de at kalde mig for Bette-Thomas, griner ”BT”. Thomas ”BT” Andersen er meget positiv overfor sit comeback til GVL Løkken, og han ser også sin nye træner, som den rette mand til jobbet. - Han er meget taktisk klog, og ser spillet helt fantastisk, roser ”BT”. Sammen med resten af holdet skal han nu prøve på at få så mange point som muligt til oprykkerne, og med en Thomas ”BT” Andersen i storform ser fremtiden for klubben og spillerne meget lys ud.