Gylden jul

Guldbelagte skåle designet af Violise Lunn, hvis bord pryder forsiden.
EMNER 9. december 2007 05:00

I husets smukkeste rum har Violise Lunn dækket op til jul med verdens mest eksklusive porcelæn, Flora Danica. Ved det statelige bord er der dækket til seks personer, som skal spise julemiddag af Flora Danica tallerkner og Violises egne guldbelagte skåle. Midt på bordet står to store vaser med smukke krogede grene, der er pyntet med papirhjerter og kræmmerhuse, som Violise fingernemt har skabt til Royal Copenhagens julekollektion. Fra lysekronen våger to engle over bordet, så freden kan sænke sig over middagen. Violise har skabt et florlet og farverigt univers for julemiddagen. Guldet fra Flora Danica stellet glimter om kap med julelysene, og i montrene venter farverige bolcher, der skal forsøde ventetiden, før der danses om juletræet og gaverne åbnes. Gæsterne skal drikke julevin af Merlot glas fra Orrefors, mens vandglassene er fra iittala og bestikket er Georg Jensens Vivianna. Servietterne er bolchestribede viskestykker fra Skjalm P der er blevet belagt med bladguld.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...