Gylden weekend for Midtthy

Rene Nielsen og Midtthy fik for alvor slået hul til bunden i serie 1 med weekendens to sejre over VIF Mors og Team Spøttrup. 
Foto: Peter Mørk

Rene Nielsen og Midtthy fik for alvor slået hul til bunden i serie 1 med weekendens to sejre over VIF Mors og Team Spøttrup. Foto: Peter Mørk

MIDTTHY HK TEAM SPØTTRUP II 23-22 SERIE 1 HERRER HÅNDBOLD: Midtthys håndboldherrer havde en gylden weekend, der gav holdet fire point til regnskabet i serie 1. Lørdag vandt thyboerne på udebane 21-19 over VIF, og det fulgte thyboerne op med endnu en sejr søndag på hjemmebane, da de vandt 23-22 over bundproppen Team Spøttrup. - Det var en rigtig god weekend for os, konstaterede Midtthy-træneren Claus Klint. I lørdagens kamp førte Midtthy 10-8 ved pausen, og thyboerne havde teten gennem hele kampen. Midtthy brændte dog mange oplagte chancer på en velspillende målmand. Hos thyboerne var Lars Bo Jørgensen blevet rykket op fra andethold, og det kvitterede han for ved at blive Midtthys topscorer med syv mål. Han var dog ikke med i søndagens kamp, hvor Lars Krogsgaard vendte tilbage efter en lang skadespause. Team Spøttrup stillede med en flok rutinerede spillere. Rodet affære - De stod godt i forvaret og fik lov til at tage et halvt skridt ind i feltet. Vi har det altid svært mod sådan en modstander. Især anden halvleg var en rodet affære, sagde Claus Klint. I første halvleg havde Midtthy godt styr på kampen og gik til pause med en føring på 13-11. I anden halvleg øgede Midtthy føringen til 17-13, men thyboerne formåede aldrig at rykke afgørende fra gæsterne, der fik reduceret til 17-16. Gæsterne havde kampens sidste angreb og dermed chancen for at udligne, men det blev altså Midtthy, der snuppede begge point. Her blev Rene Nielsen med syv mål topscorer for Midtthy, mens tilbagevendte Lars Krogsgaard scorede tre gange.lac [ Kampfakta: Ø. Hvidbjerg Hallen. Håndbold, serie 1 herrer: VIF Mors-Midtthy HK 19-21 (8-10). Målscorere for Midtthy HK: Lars Bo Jørgensen 7, Rene Nielsen 5, Kristian Klint 3, Klaus Refsgaard 2, Anders Holst 2, Kent Nielsen 1 og Lars Hedegaard 1. Snedsted Hallen. Håndbold, serie 1 herrer: Midtthy HK-Team Spøttrup II 23-22 (13-11). Målscorere for Midtthy HK: Rene Nielsen 7, Klaus Refsgaard 3, Lars Hedegaard 3, Anders Holst 3, Lars Krogsgaard 3, Kristian Klint 3 og Lars Bo Jørgensen 1.