LUZERN: VM-formen ser ud til at være på plads for den danske guldfirer med Hadsund-roeren Hans Thor Kristensen ved det ene af de fire åresæt.
I hvert fald vandt han og de tre øvrige - Eskild Ebbesen, Stephan Mølvig og Thomas Ebbesen - i går deres indledende heat og roede sig direkte i semifinalen ved World Cup-finalen i Luzern, der foregår på Rotsee i Schweiz.
Næsten fem sekunder var de danske verdensmestre hurtigere end forrige års verdensmestre fra Østrig, der blev nummer to i heatet.
Flot roning viste også guldfirerens reserver i letvægtstoeren. Bo Brask Helleberg og Mads Andersen vandt deres heat og gik direkte i semifinalen. Derimod må en række andre danske både ud i opsamlingsheats for at gå videre efter sekundære placeringer i de indledende heat./ritzau/
Vi har opdateret vore vilkår og betingelser for din profil på Nordjyske.dk.
Du skal acceptere betingelserne for fortsat at bruge din NORDJYSKE profil, til kommentarer,
adgang til NORDJYSKE Plus, NORDJYSKE Stiftstidende E-avis og andre digitale tjenester.
Hvis du ikke accepterer betingelserne kan du ikke anvende din profil på Nordjyske.dk og mister derved muligheden for at bruge din
NORDJYSKE profil, til kommentarer, adgang til NORDJYSKE Plus, NORDJYSKE Stiftstidende E-avis og andre digitale tjenester.