Energiselskaber

Gylle bliver til grøn energi

To brødre i Gærum ved Frederikshavn bygger biogasanlæg for 10 mio. kr.

GÆRUM:To brødre, Ole og Erik Broholm Andersen, Gærum ved Frederikshavn, er i gang med at bygge et biogasanlæg, som kan forsyne en lille landsby med strøm - uden at belaste CO2-balancen. Oveni kan anlægget forsyne de to brødres gårde med varme både i stalde og stuehuse. Brødrene har hver sin svineproduktionsejendom. De ligger med knap to kilometers afstand, så gyllen skal pumpes i rørledninger fra Oles gård til biogasanlægget, der er bygget ved siden af Eriks gård. Bagefter skal den afgassede gylle pumpes retur. Det koster. Men et stort elværk er mere effektivt end et lille, og derfor lå et familiesamarbejde lige for. De to brødre producerer tilsammen 9500 slagtesvin om året og sælger desuden næsten 7000 svin til opfedning. Fremover regner de med også at producere 2,5 mio. kWt el. Ole Andersen planlægger samtidig at udvide af sin svineproduktion. Men det er ikke nogen nem sag i dagens Danmark. Svineproducenten skal have jord nok at udbringe gyllen på. Ole Andersen håber at opnå dispensation fra arealkravet, når biogasanlæggets effekt er dokumenteret. For biogasanlægget kan minimere miljøbelastningen fra svinegødning. Det er nemlig muligt at at fjerne hovedparten af fosforindholdet i den gylle, som kommer ud af biogasanlæggget. Og det er fosfor, som er problemet ved svinegødning. Fra gylle til el Hjertet i biogasanlægget er "reaktortanken" med en konstant temperatur på 48.6 grader. Reaktortanken får tre kubikmeter gylle ind i timen og lige så meget ud. Energi til opvarmning af tanken er gratis. Energien består nemlig af spildvarme fra det lille elværk, hvor biogassen omsættes til elektricitet. Inde reaktortanken gærer gyllen og danner methangas. For at øge methanproduktionen spædes gyllen op med 5-7 procent fedt. Det kan være dyrisk fedt, et affaldsprodukt fra slagterier eller fiskemelsfabrikker. Men det kan også være vegetabilsk fedt. Methangassen renses for svovl og ledes i en lagertanken - en kæmpestor lærredspose, der kan rumme 600 kubikmeter - og bruges som brændstof i en motor, som driver den dynamo, der producerer elektriciteten. Efter 21 døgn pumpes den afgassede gylle i en stor centrifuge, hvor tørstoffet udskilles. Fidusen ved det er, at 80 procent af fosforindholdet er bundet til de 5-7 procent tørstof, som kan afsættes som naturgødning for eksempel til gartnerier. Den afgassede gylle, der indeholder kvælstof, men kun lidt fosfor, skal på et eller andet tidspunkt bringes ud på brødrene Andersens marker. Få er tvivl om, at gylle lugter, men en sidegevinst ved afgasningen, er, at det flydende restprodukt lugter mindre. Det er Dansk Biogas i Hasselager ved Århus, der bygger for brødrene i Gærum. Sårbar proces Anlægget står Ole og Erik Andersen i tæt ved 10 mio. kr. De har etableret biogasanlægget som et aktieselskab, hvor de selv ejer alle aktier. De regner med en årlig elproduktion på 2,5 mil. kWt., som med en garanteret pris på 60 øre pr. kWt. vil indbringe 1.5 mio. kr. Men der er ingen garanti for strømproduktionen størrelse. Tilsætningen af fedt er for eksempel med til at optimere gæringsprocessen. Men der kan også ske det modsatte: en minimal overdosering kan kan slå bakteriekulturen i reaktortanken ihjel. Så vil det tage uger at genstarte processen og dynamoen vil stå stille imens. Men Ole og Erik Andersen tror på, at biogasanlægget er med til at fremtidssikre deres produktion.