EMNER

Gyllen hober sig op

Landmændene må ikke bringe gyllen ud før jorden er tøet op i 15 cm dybde - LandboThy hjælper nu med at formidle ledig tank-kapacitet

Ifølge vejrudsigten vil der gå nogle uger endnu inden gyllen må bringes ud på markerne. Arkivfoto

Ifølge vejrudsigten vil der gå nogle uger endnu inden gyllen må bringes ud på markerne. Arkivfoto

THY-HANNÆS:Den nuværende vejrudsigt tyder ikke på, at udbringning af gylle vil blive muligt inden for den næste uges tid.

Og det er ved at være et stigende problem for landmændene, da reglerne foreskriver, at jorden være optøet i 15 cm dybde, før gyllen må bringes ud.

- Den frosne jord betyder, at det med stramningen i udbringningsreglerne ikke er tilladt at køre gylle. Dette har på nogle bedrifter givet akut mangel på opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning. Vi opfordrer til, at man først og fremmest prøver at afhjælpe problemet ved at finde ledig opbevaringskapacitet, siger afdelingsleder for planter og miljø hos LandboThy, Michael Riis.

LandboThy er i øjeblikket ved at danne sig et overblik over, hvor der er ledig opbevaringskapacitet.

- Nogen har selvfølgelig problemer. Men andre har stadig overkapacitet, da der jo var en uge i slutningen af februar, hvor der blev bragt en del gylle ud, siger Michael Riis.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst