Gymnasieelever boykotter undervisningen

De fleste elever på Brønderslev Gymnasium er gået hjem i protest mod SU-reform.

Lone Beck
Arkivfoto: Henrik Louis
EMNER 28. februar 2013 11:25

BRØNDERSLEV: Størsteparten af eleverne på Brønderslev Gymnasium har torsdag morgen nedlagt arbejdet og er gået hjem.

. Det er vores måde at vise vore utilfredshed med SU-reformen, fortæller Helene Søndergaard, der er formand for elevrådet på Brønderslev Gymnasium.

Eleverne stemte om arbejdsnedlæggelsen, og 14 af 20 klasser stemte for.

- Jeg vil gætte på at tre fjerdedele af eleverne deltager i arbejdsnedlæggelsen. Resten er mødt op til undervisningen, fortæller Helene Søndergaard.

Nogle af de strejkende gymnasieelever fra Brønderslev er rejst til København for at deltage i den demonstration mod SU-reformen, som gymnasieelevernes landsorganisation har sat i værk.

Eleverne i Brønderslev planlægger at møde normalt til undervisningen fredag morgen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...