Handicappede

Gymnasieelever på ferierejse med Lions

Mette Aagaard Thomsen og Jacob Pedersen står begge foran en spændende ferie. Hun skal til USA og han skal til Osted Friskole. Begge er udsendt af Lions Club Dronninglund. privatfoto

Mette Aagaard Thomsen og Jacob Pedersen står begge foran en spændende ferie. Hun skal til USA og han skal til Osted Friskole. Begge er udsendt af Lions Club Dronninglund. privatfoto

DRONNINGLUND:19-årige Jakob Pedersen, Dronninglund og 18-årige gymnasieelev Mette Aagaard Thomsen har begge af Dronninglund Lions Club fået tilbud om et ferieophold/studietur, som de begge har sagt ja tak til, selv om deres forudsætninger er forskellige. Jakob Pedersen er nemlig multihandicappet, idet han som spastisk lammet også er blind. Han har til dagligt ophold på Ungdomshøjskolen i Nørresundby, hvor en ung studerende vikar har indvilget i at tage med på den ferietur som Jakob har fået tilbudt af Lions Clubberne. Han skal på ferie på Osted Friskole, som man i sommerferien bygger om, så der bliver plads til 25-30 feriegæster, alle med et handicap og alle med lyst til at opleve de spændende ting, som Lions Clubberne i Roskilde-området med ansvaret for ferieopholdet kan tilbyde. Man har naturligvis sørget for, at der er den nødvendige faglige assistance som lægevagt, sygeplejerske, køkken og andet personel, hvortil kommer at Lions-clubbernes medlemmer selv deltager og medvirker i det spændende program, som er lagt for turen, fortæller Ager Lund, Dronninglund Lions Club. Programmet omfatter bl.a. et par dage i København, herunder Tivoli, en tur i svæveflyver fra Tune Lufthavn, et besøg hos vikingeskibene i Roskilde m.v. Ferien afvikles i perioden fra 29. juli til 8. august, og det er ferieprogram for handicappede, som Lions Clubberne i Roskilde-området har gennemført i mange år, og som Dronninglund Lions Club har været leverandør af feriegæster til gennem de sidste 13-15 år. Mette Aagaard Thomsen er fra Klokkerholm og går i 2. g på Dronninglund Gymnasium. Hendes tilbud fra Lions Club gælder en tur på en måneds tid til USA, hvor hun i staten Minnesota i en lille by Vergas omkring fire timers kørsel fra storbyen Mineapolis, sammen med en polsk pige skal bo hos et ældre ægtepar, hvis voksne børn er flyttet hjemmefra. Det er et område med Her skal de bo i omkring 14 dage, hvorefter de begge skal med i en international lejr sammen med andre unge udsendt af Lions Clubber over hele verden. På denne lejr er der planlagt en række arrangementer herunder besøg i områdets større byer. Efter lejropholdet går turen igen tilbage til ferieværterne en uges tid, hvorefter hun igen tager turen tilbage til Danmark med fly. Rejsen derover foretager hun også med fly og her rejser hun sammen med en pige fra Thisted, der skal holde Lions ferie på samme måde som hun selv. - Vi har gennem mange års erfaring i denne form for ferie-studietur på international plan konstateret, at vore udsendte ”feriebørn” knytter livsvarige kontakter og forbindelser både med værtsfolk og deres familie, men også med mange andre unge fra forskellige lande, som de møder under turen, fortæller Asger Lund, Lions Club Dronninglund. I løbet af vinteren er det planlagt at Mette Aagaard Thomsen skal med til et møde hos Lions Club Dronninglund for at fortælle om turen. På den måde for alle vore medlemmer jo et førstehåndsindtryk af, om turen fortsat skal støttes næstes år.