Gymnasieelever vandt konkurrence

3. u fra Hjørring Gymnasium og HF Kursus deltog i robot-konkurrence og vandt deres kategori. Vinder-holdet skal deltage i finalen i Indien

Dommerne besigtiger robotten fra Hjørring, som kan nedbryde bygninger og sortere byggematerialerne.Privatfoto
Hjørring 3. oktober 2016 16:29

HJØRRING: Tre elever fra 3. u på Hjørring Gymnasium og HF Kursus skal 25. til 27. november til international finale i New Dehli i Indien. De vandt i weekenden førstepladsen - og dermed en finaleplads - i en konkurrence om at bygge den bedste robot. Deres holdnavn var Breakning Bad Bricks og deres robot kan nedbryde forladte/ødelagte bygninger og sortere byggematerialerne.

Vinderholdet består af Anne Christensen, Emil Fulei Lykke Aagreen og Uffe Lauge Christensen, og de skal følges med et hold fra Thisted, der valgt kategorien Regular.

Hjørring-holdet havde tre kammerater mere med fra 3. u, da de deltog i den danske finale i World Robot Olympiad. Begge var med i kategorien Open, hvor man i år skulle lave en innovativ løsning, der bruger robotteknologi til at reducere, håndtere og genbruge affald. Det andet hold, Concert Control, vandt andenpladsen med en robotskraldespand med indbygget affaldssortering. Holdet består af Ditte Jensen, Ida Skovmose Bruun og Sofie Skovsmose Baadsgaard.

Det er fjerde gang, at Hjørring Gymnasium og HF-Kursus sender elever til konkurrencen. Det er i faget informationsteknologi og i fritiden, eleverne har arbejdet med projekterne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...