Gymnasiale uddannelser

Gymnasielærer med grønne fingre

Erik Bærentzen er palmepasser på gymnasium i sommerferien.

Erik Bærentzen har plantet over 100 palmer på Brønderslev Gymnasium, men der er også blevet plads til denne knap fire meter høje cowboy-kaktus. Foto: Bent Bach
Erik Bærentzen har plantet over 100 palmer på Brønderslev Gymnasium, men der er også blevet plads til denne knap fire meter høje cowboy-kaktus. Foto: Bent Bach Bent Bach

BRØNDERSLEV: Eksaminerne er for længst overstået, og studenterhuerne er kommet på hovederne. De tomme gange på Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus oser af sommerferie.

Men der er alligevel ikke helt tomt. For på de ferieforladte gange pusler en af lærerne rundt iført saks, vandekande og spand. Den 67-årige biologi - og geografilærer Erik Bærentzen har fingrene dybt plantet nede i mulden i anlægget, som er fyldt med palmer.

- Se her. Her er der kommet et skud, siger han og smiler tilfredst, mens han peger på en lille grøn stilk midt på en palmestamme.

Selv om langt de fleste kolleger er gået på ferie, bruger Erik Bærentzen timevis af sin sommerferie på at passe de cirka 100 palmer, som han selv har plantet på gymnasiet i løbet af årene.

- Jeg svigter da ikke mine gamle venner, bare fordi det er sommerferie, siger han om de eksotiske gevækster.

Passer palmerne helt frivilligt

Efter et langt skoleår kunne man ellers måske godt forestille sig, at man som gymnasielærer ikke har specielt travlt med at komme tilbage på arbejde, når man endelig har fået sommerferie.

Men sådan er det slet ikke for Erik Bærentzen. Han nyder nemlig at gå og pusle om planterne - også i sin fritid. Han bruger cirka en time hver uge på at vande palmerne på gymnasiet. Nogle af palmerne har han også taget med sig hjem på sommerferie, så de kan få lov til at stå lidt ude i den friske luft.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden