Gymnasiepiger nr. to

Hjørring 1. februar 2003 07:00

HJØRRING: Hjørring Gymnasiums pigehold blev nummer to ved DM i volley for gymnasiehold. Pigerne spillede sig frem til finalen mod Falkonergårdens hold, som er det vanskeligste hold, fordi netop det gymnasium har 250 Team Danmark elever at vælge hold fra. Første sæt tabte Hjørring-pigerne 15-24, men de tabte ikke gejsten og viste stor styrke i andet sæt, hvor de på et tidspunkt førte med fem point. De stærke Falkonerpiger fik dog halet sættet hjem med cifrene 25-20. Hjørring-pigerne ærgrede sig over nederlaget, men en god trøst var, at de t-shirts, de fik for anden pladsen, faldt bedre i pigernes smag end de sweatshirts, der blev givet Falkonergården for første pladsen. Holdet fra Hjørring bestod af Heidi Lund Jensen, Rikke Thomsen, Tine Mortensen, Dagmar Lunden, Sara Rømer Pedersen, Caroline Østergård, Gitte Pedersen og Malene Stigård.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...