Gymnasiale uddannelser

Gymnasieproblem arves af staten

Noget tyder på, at amtspolitikerne er indstillet på at undgå at skære voldsomt på driften af landsdelens gymnasier. Til gengæld kan flere gymnasier komme til at kigge langt efter penge til de bygningsforbedringer, der er nødvendige i forbindelse med gymnasiereformen.

NORDJYLLAND:Formanden for amtets undervisnings og kulturudvalg Gunhild Bach Nielsen (R) har gymnasieforholdene som et kernepunkt i de budgetforhandlinger, som amtspolitikerne har taget fat på. Amtet er i gang med bygningsforbedringer på nogle af gymnasierne, men udvalgsformanden frygter, at der bliver uens vilkår, fordi nogle gymnasier bliver moderniseret, mens andre ikke bliver det. - Nogle af gymnasierne er lavet for mere end 25 år siden og har f.eks. ikke lokaler til den gruppeundervisning, som ligger i gymnasiereformen. Derfor mener jeg, at arbejderne skal laves nu. Hvis de bliver udskudt til efter strukturreformen, risikerer vi, at de nordjyske gymnasier kan komme til at vente en del år, fordi staten vurderer behovet for landets gymnasier som en helhed, siger Gunhild Bach Nielsen. Hun kan i vid udstrækning regne med opbakning fra de to konservative medlemmer af amtsrådet: - Jeg synes ikke, at det er rimeligt, hvis gymnasierne skal have forskellige vilkår, fordi nogle får penge til bygningsforbedringer, mens andre ikke får det. Samtidig synes jeg, at det er vigtigt, at amtet afgiver gymnasierne på ordentlig måde, siger den konservative Anders Stenild. - I forhold til statens overtagelse af ansvaret for gymnasierne har vi både et økonomisk og et tidsmæssigt problem. Vi mangler både penge og tid til at klare opgaven inden strukturreformen. Men jeg kan ikke forestille mig, at staten efter reformen vil give ringere vilkår end nu for gymnasierne, siger amtsborgmester Orla Hav. Amtet regner med i 2006 at investere en halv snes millioner kroner i gymnasiebygninger. Det er næsten det samme beløb som i år. Gunhild Bach Nielsen anslår, at med yderligere omkring syv millioner kroner kan gymnasierne komme op på den standard, der er nødvendigt for at leve op til gymnasiereformens krav. Hun mener, at der på baggrund af gymansiereformen er behov for investeringer på to-tre millioner kroner pr. gymnasium. - Men nogle af investeringerne har vi allerede gennemført, eller vi er i gang med dem. Men jeg synes, at vi skal skabe ens betingelser for gymnasierne, siger Gunhild Bach Nielsen. - Vi kan ikke vide, hvordan det vil gå, når staten overtager ansvaret for gymnasierne. Men som det ser ud nu, kan det blive nødvendigt at spare på investeringerne i forbedring af gymnasiebygningerne. Med de problemer, vi ellers står over for, mener jeg godt, at vi kan forsvare at skære på det område. Men hvis vi ser på driften af gymnasierne, så mener jeg, at smertegrænsen er nået. Der er ikke plads til yderligere nedskæringer, siger SF's Thomas Krog.