Brønderslev

Gymnasier i dyst

Højskolelærere og elever bag stor fodbold-turnering

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brønderslevs piger tørnede sammen med Støvring.

BRØNDERSLEV:Der blev kæmpet bravt, da Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev var vært for gymnasiemesterskaber i fodbold.

Det er første gang, der dystes mellem gymnasierne, men det er planen, at det skal være en årlig tilbagevendende begivenhed.
Det er lærerne på fodboldlinjen på Nordjyllands Idrætshøjskole, Morten Marinussen og Mikkel Curth, der sammen med de 16 på fodboldlinjen har stået bag turneringen.
- Vi er glade for, at en række gymnasier er med, og vi håber, at alle senere kommer med.
Der blev spillet på fire baner. Foruden på Nordjyllands Idrætshøjskole på det gamle stadion og på to baner på Brønderslev Gymnasium.
- Eleverne på vore fodbold-linjer er med i forskellige højskoleturneringer, men vi vil også gerne spille i anden sammenhæng.
Hos drengene var det Hasseris Gymnasium, der i finalen slog Nørresundby Gymnasium.
Hos pigerne vandt Hjørring Gymnasium over Brønderslev Gymnasium.
De vindende hold får i næste uge pokalerne. De overrækkes på gymnasierne i forbindelse med morgensamling.
- Vinderne skal have deres navne indgraveret. Der er tale om vandrepokaler, der gennem flere år skal dystes om.
- Så næste år spilles der igen om pokalerne, forsikrer Morten Marinussen og Mikkel Curth.
Mange af fodboldspillerne spiller i klubber på forskellige niveauer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.