Gymnasiereform tager kraftigt afsæt i økonomi

Almene gymnasier kan blive udsat for kraftig effektivisering, spår handelsskolechef

Gymnasiale uddannelser 9. februar 2003 07:00

AALBORG: Det drejer sig langt fra kun om indhold, når politikerne nu skal til at tage stilling til en ny gymnasiereform, som skal have virkning fra august 2005. Det handler i høj grad også om økonomi, og måske er de almene gymnasiers dage som amtslig ejendom snart fortid. - Hvis erhvervsgymnasierne skal være ligeværdige med de almene gymnasier, må der også være lige vilkår, mener vicedirektør Poul Søe Jeppesen, Aalborg Handelsskole. Han har nærlæst udspillet og noteret sig det, der ikke er gjort særligt meget ud af i redegørelsen, nemlig økonomien. I dag er det 60.000 kr. dyrere af uddanne en student fra alment gymnasium end én fra handelsskolen, en hhx'er. - I en tid, hvor ungdomsårgangene vokser kraftigt (med 30 pct. frem til år 2010), er det nok utopi at tro, at erhvervsskolerne vil blive løftet op på de almene gymnasiers niveau, vurderer Poul Søe Jeppesen. Poul Søe Jeppesen hæfter sig specielt ved redegørelsens sidste afsnit, institutionelle rammer, hvori det hedder: En konsekvent omlægning af styringen af uddannelsesinstitutionerne indgår som en central del af regeringens uddannelsespolitik. Og senere: Regeringens generelle perspektiv for uddannelsesinstitutionerne er at sikre velfungerende og selvbærende institutioner. Resultatet kan blive, at der venter de almene gymnasier en kraftig omstillingsproces. Han er overbevist om, at der i udspillet ligger et kraftigt afsæt i økonomien. 20 pct. hurtigere Bliver arbejdsnormen noget, der ligner erhvervsskolernes, så er opskriften en kraftig effektiviseringsproces. I løbet af de seneste seks-syv år er lærerarbejdet på handelsskolerne effektiviseret med ca. 20 pct. Man arbejder med en noget lavere F-faktor, altså tid til forberedelse. Handelsskolerne kan i øvrigt vise vejen med hensyn til nye prøve- og eksamensformer, som er omtalt i oplægget. Her er man allerede i gang med case- og projektorienteret undervisning og eksamen enten elektronisk eller på cd-rom. Der er lavet køreplan for reformbehandlingens forløb. Der sigtes mod, at lovforslaget kan fremsættes i løbet af efteråret, men der er her en mistelten, der her skal tages i ed, idet en indenrigsministeriel strukturkommission fremlægger resultatet af sit arbejde omkring nytår. I debatten om amternes fremtid tales om større regionale sammenhænge for sygehusdriften. Det kan betyde, at amterne mister så megen aktivitet, at de bliver overflødige. Dermed kommer gymnasiernes fremtid ind i billedet. Formanden for Gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, har tidligere oplyst over for NORDJYSKE, at man er forberedt på den diskussion. Gymnasierektorerne ser to modeller for fremtiden. Enten kan gymnasierne indgå i større regionale sammenhænge, eller også må de blive selvejende og taxameterstyrede, som erhvervsskolerne er det. Peter Kuhlman anbefaler imidlertid, at man kun bliver taxameterstyret på undervisningsdelen, så man slipper for de uheldige situationer, som flere erhvervsskoler har oplevet, nemlig at de har måttet skære ned på undervisningen for at dække huller på andre konti. Undervisningskonsulent Jørgen Ballling Rasmussen, Undervisningsministeriet, bekræfter, at strukturkommissionens rapport vil få afsmittende virkning på, hvad der skal ske med de gymnasiale uddannelser, men nægter, at der ligger nogen plan allerede nu. Kommissionens arbejde skal være færdigt senest ved udgangen af dette år. Så må der regnes - På et tidspunkt må vi jo til at kigge på økonomien, siger han. Han vil ikke umiddelbart acceptere, at der er en forskel på 60.000 kr. i uddannelsesprisen på en almen student og en hhx'er. - Regnestykket er mere detaljeret end som så. F. eks. er en sproglig student billigere end et matematisk, og desuden har handelsskolerne 'tjent' penge på de et-årige hhx-forløb som tilbud til unge, som i forvejen har en studentereksamen. En htx'er ligger i øvrigt i den dyrere ende af de gymnasiale tilbud. - Jo, de fleste vil nok holde på, at der skal arbejdes på fælles præmisser, siger Jørgen Balling Rasmussen. Gymnasiereformen lægger i øvrigt op til, at man afskaffer den et-årige hhx, som 3000 unge på landsplan benytter sig af. I stedet skal unge, der har brug for supplering af en art, benytte GSK, det gymnasiale suppleringstilbud. I den ministerielle plan indgår et halvt års grundforløb på alle tre gymnasiale uddannelser, at de hver især skal markere deres profil, at de lokalt skal indgå i centersamarbejde for at styrke specielt tyndere befolkede områder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...