Gymnasiereformen giver bedre studerende

Jens Niel­sen tror på langt mere stu­die­teg­ne­de stu­den­ter ef­ter re­for­men.

Jens Niel­sen tror på langt mere stu­die­teg­ne­de stu­den­ter ef­ter re­for­men.

STØVRING:De studenter, der til næste sommer springer ud som de første efter gymnasiereformen, vil være bedre egnede til at studere end deres forgængere. Det er rektor Jens Nielsen, Støvring Gymnasium, 100 procent sikker på. Ganske vist er de måske ikke nået ud i helt de samme hjørner fagligt, men til gengæld er de langt mere sikre på arbejdsmetoder. Gennem hele forløbet har de tilegnet sig kompetencer indenfor læring og studiemetodik, understreger Jens Nielsen. Han peger på den langt større variation i eksamensformer som eksempel. Tidligere eksisterede stort set to typer eksamen, skriftlig og mundtlig. Efter reformen bliver gymnasieeleverne udsat for mange forskellige slags: Måske 24 timer til fordybelse, måske mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis, som eleven først selv har skrevet, eller måske mundtlig eksamen med gruppeforberedelse og fælles fremstilling inden den individuelle eksamen. Inden for hvert fag er eksamen dog ens landet over - ellers var det ikke muligt at sammenligne karaktersnit. Modspørgsmål Kritikere af gymnasiereformen har hæftet sig ved de manglende faglige hjørner. Men Jens Nielsen, der ikke lægger skjul på at være en varm fortaler for reformen, stiller som oftest modspørgsmålet ”hvad er faglighed?”. Svaret er under alle omstændigheder svært at definere. - Man kan ikke opnå faglighed uden metode. For nylig vikarierede jeg i to uger i en 1.g i matematik, hvor jeg udsatte eleverne for opgaver, der normalt bruges i 3.g. Med hjælp af lommeregnere kunne de løse dem - og så kan det godt være, at de ikke får så meget træning i håndløsning af dem som tidligere, siger Jens Nielsen som eksempel - og føjer til: - På en ingeniørarbejdsplads vil de også komme til at bruge værktøjer. - Reformen har været en gave til gymnasiet. Mange andre videregående uddannelser skal igennem den samme øvelse; nemlig at finde ud af, hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan, mener Jens Nielsen. Første fælles forløb Efter reformen udbyder hvert gymnasium en række studieretninger, som de kommende elever vælger imellem. Det første halve år er principielt et fælles forløb, så eleverne kan skifte retning - men det gør kun få. I Støvring eksempelvis fire-fem stykker ud af 160. Ved hjælp af valgfag kan eleverne i høj grad selv tone deres eksamen. Det betyder, at de musiske fag fortsat stortrives i Støvring. Tager højde Fra næste år bliver adgangskravene til de videregående uddannelser langt mere varierede. Det har fået skeptikere til at frygte, at alt for mange studenter springer ud med en eksamen, der alligevel ikke give adgang: - Men ved hjælp af valgfagene kan eleverne tage højde for de mere udspeciferede adgangskrav. Derfor gør vi meget ud af at snakke om valgfagene og de muligheder, de giver, i december i 1.g, understreger Jens Nielsen. Ikke alle dele af reformen har dog været lige rosenrøde, erkender rektoren fra Støvring. De administrative krav har været mange og bureaukratiske, blandt andet med de såkaldte studieplaner. Derfor glæder han sig over, at der er lagt op til en række forenklinger. En følgegruppe barslede ved påsketid med 16 konkrete forslag, som undervisningsminister Bertel Haarder (V) tog godt imod. Glæden deles af Jesper Nødgaard, der er fungerende nordjyske lokalbestyrelsesformand for gymnasielærernes organisation GL: - Jeg tror ikke, at vi er færdige med at se ændringer, og det er stadig plads til forbedringer. Men grundlæggende har intentionerne bag reformen været gode, mener han. Også han peger på studieplanen som et tungt og besværligt instrument, der trænger til en forenkling.