Gymnasierne vil væk fra amterne

Frygt for regional forskellighed, siger rektorformand

Gymnasiale uddannelser 10. januar 2003 01:00

AALBORG: Selv om sygehuse og gymnasier ikke har meget med hinanden at gøre, kan en ny og større regione for sygehusene meget vel ende med, at gymnasierne kommer til at hjælpe med til at trække tæppet væk under amterne, som vi kender dem i dag For formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, Frederiksborg Gymnasium, er der ingen tvivl om, at der både godt må og vil ske ændringer, oplyser han med henvisning til en reformgruppe, der har set på, hvordan fremtiden tegner sig. - Når økonomien strammer til, og sundhedsdelen tager sin stadig voksende del af kagen, er det gymnasierne der må bøde, og risikoen for en skævhed truer uddannelsessystemet. Landets 156 gymnasier står over for store udfordringer i de kommende år, hvor elevtallet til ungdomsuddannelserne generelt vil stige med 30 pct. frem til år 2012. Der vil blive lærermangel, idet halvdelen af de eksisterende lærere vil være gået på pension omkring år 2010, siger han. Nordjyllands Amt bliver et af de områder, der får svært ved at trække lærere til. Det kan bliver nødvendigt med særlige tiltag, måske ekstra kroner i lønposen eller fri bolig, som man oplevede inden for folkeskolen, under lærermanglen i 1950 og 60'erne. I Sønderjyllands Amt danner man nu klasser med 31 elever, mens man i Nordjylland kan nøjes med de 28 som fordelingstal. I Fyns Amt nåede amtet at bevilge en 42 mio. kr.s udvidelse af Odense Katedralskole, før skattestoppet medførte en opbremsning i den amtslige økonomi. - Målet må være en ensartet national studentereksamen. Der må ikke være forskel på, om man bliver student fra Christianshavn eller Frederikshavn, siger Peter Kuhlman og tror slet ikke på den kommunale løsning, som De Konservative har luftet. Peter Kuhlman ser via reformgruppens arbejde to modeller: enten at gymnasierne kommer til at indgå i større regionssammenhæng, eller at man vælger den selvejende model med taxameterstyring, som kendes fra de erhvervsgymnasiale uddannelser som htx og hhx. Dog under den klare forudsætning, at taxametrene udelukkende skal være baseret på undervisning, så man slipper for at skulle aflyse timer og skære ned på undervisningen for at skaffe penge til andre udgiftsposter. Problematikken er kendt fra erhvervsskolerne. Bliver det selvejende gymnasium med en taxameterordning en realitet, ligger der også i indstillingen fra gymnasierektorerne, at der skal være et tillæg til de mindre gymnasier, der ellers vil komme i økonomisk klemme. Der lægges vægt på at bevare den decentrale gymnasiestruktur, som er af stor betydning for udviklingen i yderområder. Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, er imidlertid ikke så begejstret for større sammenhænge og længere afstand til beslutningstagerne. - Vi lægger vægt den regionale decentrale ansvarlighed. Det skal være sådan, at politikerne kan se forældrene i øjnene, siger han. Han nærer ikke den store tillid til statsdrevne gymnasier, bemærker han med henvisning til, da eksisterende statsgymnasier i begyndelsen af 80'erne overgik til amterne. Bygningsmassen lod meget tilbage at ønske, siger han med henvisning til den dårlige vedligeholdelsesstand, statsgymnasierne blev afleveret i.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...