Gymnasiesekretæren blev hyldet for 40 år

Lis Elsborg blev fejret med musik, sang og taler i kantinen

Jane Bünemann
Lis Elsborg blev fejret efter alle kunstens regler efter 40 år, og brillerne måtte jævnligt af. Her er hun med en tidligere kollega Anna Thomsen. Foto: Kurt Bering
Ungdomsuddannelser 1. april 2006 06:00

HJØRRING: Der var fyldt i kantinen under Hjørring Gymnasium og HF Kursus i går eftermiddags, da lærere og kolleger samledes for at hylde gymnasiesekretær Lis Elsborg, som kunne fejre 40 års jubilæum på skolen. Mange pensionerede lærere og sekretærer havde taget turen for at hilse på sekretæren sammen med de nuværende ansatte. Alle har arbejdet godt sammen med Lis Elsborg, som godt kan finde på at sige om sig selv, at "kun murene er ældre her på stedet". - Jeg har udnævnt mig til toastmaster, så hvis nogen har lyst at sige noget, begyndte gymnasiets rektor, Elsebeth Austin, hvorefter Lis Elsborg hurtigt fortsatte: - Så skal de tage og lade være. Helst ville hun være fri for al den virak, men fik alligevel en masse pæne ord med sammen med et væld af blomster, flasker og gaver. Dertil sang en gruppe fra skolens nye kor en renæssance-sats.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...