Gymnasiet bygger bro for unge

52 unge fra 10. klasse prøver i praksis, hvad gymnasiet har at byde på

DRONNINGLUND: Der sidder fem unge mennesker omkring et bord og sveder over en stak papirer. En pige og fire drenge. Det er dagen før, Nana, Anders, Nicolai, Danni og Alex skal forelægge deres fysikprojekt. Den sidste dag, hvor de er på brobygning på Dronninglund Gymnasium. I et andet lokale er to gange Christina, Anne-Mie, Sanne, Tine og Kristina - iført ens sølvsandaler - i gang med deres projekt. Her ville dem fra fysikholdet uden undtagelse meget hellere have været. De seks var heldige at få muisk, og musik var et hit blandt de 52 10.-klasseselever, der har tilbragt en måned på gymnasiet. I fire uger har de unge gået på gymnasiet for at afprøve, om det er den vej, de skal gå, når de til foråret skal vælge ungdomsuddannelse. De har været delt op i to klasser, som har haft almindelig undervisning i de almindeligste fag med opgaveaflevering og det hele, og de har overværet timer i de fag, der kun tilbydes i gymnasiet. - Vi når at få et godt indtryk af dem. Er de fagligt aktive, kan de finde ud af at lave en skriftlig opgave og kan de arbejde i grupper? Det forklarer studievejleder Karen Margrethe Andreasen. Alle kommer til en samtale med en studievejleder, både fra deres egen skole og fra gymnasiet. Eleverne får en skriftlig evaluering af deres indsats, blandt andet med gode råd til, hvad de især bør arbejde med, hvis de vil gå videre i gymnasiet. Godt socialt miljø - Hvis jeg skal på gymnasiet, så skal det være her, siger Tine, en af pigerne i sølvskoene, mens hun holder en pause i dansetræningen. Og den holdning deler hun med de fleste. De fremhæver især, at det er et lille gymnasium med et godt socialt miljø. - Her kan 1. g’ere godt snakke med 3. g’ere, siger Tine. - Gymnasiet er den eneste af ungdomsuddannelserne, der tilbyder musik, og Dronninglund gymnasium er det eneste, der har musik på højt niveau, lyder et andet argument. Udover det faglige udbytte, fremhæver eleverne, at de har fået venner fra andre skoler. Det giver tryghed, hvis de vender tilbage efter sommerferien. Brobyggerne kommer fra Hals, Dronninglund og Volstrup. Det overordnede emne for hele forløbet har været ”Magt og viden i det 20. århundrede”. Som afslutning vælger alle sig ind på et fag, hvor de skal lave et projekt og fremlægge det for klassen den sidste dag. På den prioriterede liste, som eleverne afleverede, optrådte fysik meget langt nede. For alle fem på fysikholdet var netop det fag faktisk tredieprioritet. - Men det er ikke så slemt, efter at vi er kommet i gang. Henrik Bondesen (fysiklæreren) har været en god hjælp. Han er god til at forklare, siger de fem fysik-ramte, der har valgt at arbejde med emnet ”Hvorfor fik Nazityskland aldrig atombomber?”. Men hvad har det med fysik at gøre? Jo, såmænd, de bruger det som indgangsvinkel til at forklare, hvordan en atombombe fungerer. Og så er de næsten enige om, at historie er det eneste fag, der ville være værre end fysik. Inde ved siden af danser de sig gennem projektfremlæggelsen til toner fra Cabaret.