Gymnasiet inviterer gamle elever til fest
Festen kommer til at foregå 5. oktober
FREDERIKSHAVN: For første gang nogensinde holder gymnasiet en fest, hvor alle tidligere elever er inviteret med. Anledningen er, at gymnasiet har været 50 år i de gule bygninger på Kærvej, og det skal fejres med Frederikshavns største fest.
Jubilæet begynder i ”Arena Nord” med et festligt show fyldt med talent og nostalgi. Derefter går turen med musik i spidsen til gymnasiet, hvor der venter en lækker buffet fra Restaurant ”Snerlen”, og festen fortsætter med gensyn, hygge og mulighed for en svingom. Der vil være musik for enhver alder og smag rundt på gymnasiet – både stille hyggemusik, dansemusik fra 1960´erne og diskotek.
Gymnasiet sørger for, at årgangene bliver samlet, således at man kommer til at hygge og feste sammen med dem, man kender. Alle nuværende og tidligere lærere bliver også inviteret.
Gymnasiet opfordrer alle til at kontakte tidligere klassekammerater og sprede budskabet, således at alle tidligere elever hører om festen.
Festen foregår den 5. oktober fra klokken 17.
Man kan melde sig ind i jubilæumsfestgruppen på Facebook og bliv løbende orienteret. Se mere på www.frhavn-gym.dk, hvor tilmeldingen begynder til august.