Morsø

Gymnasium dropper folketingsvalg

Eleverne har travlt med årsprøver og eksamener

Eleverne på Morsø Gymnasium må denne gang droppe at gå i dybden med folketingsvalget, da de er i fuld gang med årsprøver og eksamener.Arkivfoto: Helle Mogensen

Eleverne på Morsø Gymnasium må denne gang droppe at gå i dybden med folketingsvalget, da de er i fuld gang med årsprøver og eksamener.Arkivfoto: Helle Mogensen

NYKØBING:Ugerne inden et folketingsvalg er normalt en tid, hvor gymnasieelever på Morsø Gymnasium endevender samfundsmæssige problemstillinger, demokrati, den politiske proces og selvfølgelig selve valget.

Denne gang forbigår gymnasiet dog folketingsvalget torsdag 18. juni i tavshed.

- Det er et rigtig skidt tidspunkt for landets gymnasieelever. Al undervisning er afsluttet, og eleverne sidder med årsprøver og eksamener. Deres fokus er et andet sted, siger vicerektor Lars Erik Nielsen, der ærgrer sig over, at eleverne ikke har mulighed for at fordybe sig i folketingsvalget.

- Normalt er det muligt at indrette undervisningsforløbet, så eleverne kan arbejde med folketingsvalget og blandt andet lave exit polls, siger Lars Erik Nielsen og tilføjer:

- Denne gang må vi nøjes med at arbejde med valget, når det er overstået.

De seneste mange år har politikerne også været gode til at styre folketingsvalgene uden om eksamenstid. Sidst, der var folketingsvalg i juni, var 16. juni 1903.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.