Gymnast får en drøm opfyldt

Anders Bidstrup instruktør på det kommende verdenshold

Anders Bidstrup bliver instruktør på DGI's verdenshold. Privatfoto

Anders Bidstrup bliver instruktør på DGI's verdenshold. Privatfoto

Anders Bidstrup fra Valsgaard er sammen med Signe Braüner Nygaard fra Ikast og ansat både til at producere showet ZOOM og til at undervise de 28 kommende verdensholdsgymnaster på deres turne i 2012-2013. Dermed får de hele verden som scene. Både 28-årige Anders Bidstrup og hans 26-årige medinstruktør har siden de selv var verdensholdsgymnaster haft som mål at træne og udvikle sig til at kunne søge stillingen som instruktør for DGI's Verdenshold. - Jeg glæder mig helt vildt til at kunne gå endnu mere i dybden med mine ideer, have tid til at udvikle et show til mindste detalje og arbejde med nogle af landets bedste gymnaster, siger Anders Bidstrup. DGI's Verdenshold møder tusindvis af børn og unge på deres workshops på skoler, universiteter og til sundhedsfremmende kampagner verden over. Holdet holder ca. 200 workshops og 150 shows under deres turne. Denne gang går ambassadørrejsen til lande i Europa, Asien, Afrika, Fjernøsten, USA og Sydamerika. Holdets vision er at bevæge verden. Det gør de ved at afholde workshops og shows for at sprede budskab om en sund livsstil og at sport skal være sjovt, for alle, gennem hele livet. Hver turne afsluttes med en intens Danmarksturne.