Gymnast fra Jerslev med på verdenstur

Mathias Rømer Skole var hjemme i Jerslev som fanebærer - nu venter DGI’s verdenshold og oplevelser

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

JERSLEV:22-årige Mathias Rømer Skole kommer til efteråret til at optræde på store scener med DGI´s verdenshold i både Asien og Amerika, men lørdag eftermiddag var han tilbage på hjemmebane i Toftegårdshallen i Jerslev som fanebærer ved JSI Gymnastiks forårsopvisning.

- Og det er rigtig sjovt og hyggeligt at være tilbage her, hvor det hele startede, siger Mathias, som udelukkende var med som fanebærer.

Gymnastik har han udøvet, nærmest siden han kunne gå, men det var først efter et efterskoleophold på DGI Akademiet ved Horsens, at det for alvor tog fart.

Efterfølgende var han medlem i Brønderslev Gymnastikforening, og han har også været omkring den kendte Gymnastikhøjskolen Ollerup ved Svendborg, inden han bosatte i Herning.

- Der studerer jeg grafisk design og visuel kommunikation, og gymnastikken træner jeg i Holstebro samt hjemme på min bopæl, fortæller Mathias, der bestemt ikke er kommet sovende til pladsen blandt de udvalgte på DGI´s verdenshold.

Igennem et nåleøje

Faktisk har han klaret at komme igennem et nåleøje, for kun 14 drenge og 14 piger er med på det fantastiske hold, der er populært over hele verden.

- For to år siden prøvede jeg også at komme med på verdensholdet men uden held, men denne gang gik det heldigvis bedre efter en hel weekend med gymnastiske prøver og samtaler.

På turne til efteråret

I slutningen af september rejser Mathias og de øvrige gymnaster på en verdensturne, der strækker sig over et halvt år, og som fører deltagerne til 13 forskellige lande hovedsageligt i Asien, Sydamerika og USA.

- Jeg ser frem til at lære alt det gymnastiske og ikke mindst at rejse rundt til mange kulturer, som jeg ikke kender i forvejen, så det bliver helt sikkert en kæmpeoplevelse.

Som topgymnast kan Mathias naturligvis ikke tillade sig at hoppe med på de mange sociale fristelser, der tilbydes de unge.

- Det er mit eget valg, og det har jeg aldeles ikke fortrudt.

- Tværtimod kan jeg nu se frem til en stribe kæmpeoplevelser, slutter fanebæreren fra lørdagens forårsopvisning i Toftegårdshallen i Jerslev.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden